Logo
  • Borger
  • Erhverv
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • Politik
  • Kommunen

> Barn > Bolig og Byggeri

> Ung > Miljø og Natur

> Voksen > Trafik og Veje

> Senior > Beredskab

> Affald og Miljø > Arbejdskraft

> Erhvervsservice > Erhvervsstrategier

> Landbrug og virksomheder > Tilladelser og bevillinger

> Udbud og Indkøb > Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme

> Begivenheder og Events > Kultur og fritid

> Fritidsliv > Aktiviteter for børn og unge

> Turisme > Naturoplevelser

> Kultursamarbejde > Prisuddelinger

> Byråd og Udvalg > Politikker og Planer

> Råd og Nævn > Visioner og Strategier

> Dagsordener og Referater > Økonomi og Budget

> Høringer og Afgørelser > Valg

> Kontakt og åbningstider > Om kommunen

> Landsbyliv > Tilflytter

> Presse og kommunikation > Nyheder, presse og sociale medier

> Kommunen som arbejdsplads > Fundraising og crowdfunding

Du er her: Forside / Politik / Dagsordener og Referater

  • Dagsordener og Referater
    • > Web-Tv fra byrådsmøder
    • > Hvad talte de om?

Dagsordener og Referater

Her kan du finde online dagsordner og referater fra møderne i Vesthimmerlands Kommunes Byråd, Økonomiudvalg, de stående udvalg samt en række andre udvalg.

Dagsorden med kuglepen

 

Udvalg: Økonomiudvalget

Mødedato: 13-02-2019 15:00:00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet: Fold alle ud
  • 26.
    Godkendelse af dagsorden

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.22.02-G01-42-18

      Sagsbeh.: Eva Bach

      
    • Resume

      Godkendelse af dagsorden er et fast punkt på møderne i Økonomiudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Godkendelse af dagsorden.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at dagsordenen godkendes.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Godkendt.

      
    
  • 27.
    Likviditetsoversigt pr. 31. december 2018

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.32.14-Ø00-4-18

      Sagsbeh.: Hans Jørgen Møller

      
    • Resume

      Den kvartalsvis udarbejdede likviditetsoversigt skal løbende forelægges kommunalbestyrelsens medlemmer. Oversigten forelægges for medlemmerne senest en måned efter opgørelsen - henholdsvis 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

      
    • Baggrund

      Den aktuelle likviditet i de sidste 4 kvartalsopgørelser udgør:

       Mio. kr.  (+ = indestående)

      Pr. 31/12

       2017

      Pr. 31/3

       2018

      Pr. 30/6

       2018

      Pr. 30/9

      2018

      Pr. 31/12

      2018

      Likviditet efter kassekreditreglen

      100,969

      105.674

      116.497

      124.027

      124.851

      Daglig likviditet (saldo på dagen)

      -9,412

      3.316

      15.056

      38.881

      -21.357

      Likviditeten efter kassekreditreglen opgøres som gennemsnittet over de seneste 12 måneder af de daglige saldi på kommunens bankkonti og den investerede kapital i værdipapirer (nominelt 75 mio. kr. pr. 30/6 – Hæves i 3. kvartal til 100 mio. kr.). Den gennemsnitlige likviditet er positiv.

      Den daglige likviditet er opgjort på opgørelsesdagen for samme konti. Beholdningen pr. 30. september 2018 er positiv (indestående på kassekreditten).

      Likviditetsbudgettet for 2018 er korrigeret i forhold til det oprindelige budget, og der forventes dermed en højere ultimo kassebeholdning. Dette kan henføres til:

      -      Det positive regnskab for 2017

      -      Den ekstraordinære låneoptagelse i april måned 2018

      -      Forventning om et fortsat positivt regnskab for 2018

      Den faktiske likviditet holdt op mod den budgetterede likviditet i 2018

      Beløb i mio. kr.

      Gennemsnitlig kassebeholdning

      Korrigeret likviditetsbudget for 2018

       

      Faktisk gennemsnitlig kassebeholdning

      31. december 2017

      100,969

      100,969

      31. januar 2018

      101,424

      101,749

      28. februar 2018

      103,680

      104,348

      31. marts 2018

      104,619

      105,674

      30. april 2018

      104,165

      107,812

      31. maj 2018

      108,039

      113,259

      30. juni 2018

      111,985

      116,497

      31. juli 2018

      116,791

      119,104

      31. august 2018

      120,724

       121,753

      30. september 2018

      121,195

       124,027

      31. oktober 2018

      120,348

       126,021

      30. november 2018

      120,231

       126,619

      31. december 2018

      119,240

       124,851

      Graf med den faktiske gennemsnitlige likviditet i 2017 og den faktiske og budgetterede likviditet i 2018.

       

       

       

      
    • Forventet konsekvens

      Af den samlede likviditet ultimo 2018 tilhører 6,9 mio. kr. kirkekasserne. Provstiet har ikke anmodet om at få dette beløb udbetalt i 2018, hvorfor beløbet henstår på kommunens bankkonto, og indgår i kommunens likviditet. Beløbet forventes udbetalt i løbet af 2019.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Budget- og Regnskabssystem for kommuner

      
    • Økonomi

      Se sagsfremstillingen.

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Sagen afgøres i Byrådet via Økonomiudvalget

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Taget til efterretning.

      
    
  • 28.
    Ansøgning om anlægsbevilling - Svømmecenter Aars

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.30.00-S00-1-19

      Sagsbeh.: Mia Østergaard

       

      
    • Resume

      Til den foreløbige projektering af Svømmecenter Aars ansøges der om en anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til anvendelse i 2019.

      
    • Baggrund

      Jf. Kommunens Regulativ for økonomistyring, skal Byrådet give anlægsbevilling samt frigive eventuelle afsatte rådighedsbeløb til anlægsarbejder før end disse igangsættes.

       

      I forbindelse med budgetaftalen for 2019 blev der afsat følgende rådighedsbeløb (1.000 kr.) til nyt svømmecenter i Aars:

       

      2019

      2020

      2021

      2022

      15.000

      15.000

      15.000

      15.000

       

      Udover rådighedsbeløbene er der desuden givet en lånegaranti til svømmecentret på i alt 30 mio. kr. fordelt med 10 mio. kr. i 2020, 2021 og 2022.

       

      Ifølge budgetaftalen for 2019 kan der i 2019 anvendes op til 2 mio. kr. af rådighedsbeløbet i 2019 til en foreløbig projektering af svømmecenter Aars. Det er således dette beløb, der søges frigivet.

       

      På Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 9. januar 2019 godkendte udvalget grundlaget for en foreløbig projektering af Svømmecenter Aars. Her blev projektgrundlag, tidsplan samt projektøkonomien for det videre arbejde med projektet frem til september 2019 godkendt.

      De 2 mio. kr. i 2019 skal anvendes som det fremgår af nedenstående (udsnit af projektøkonomien besluttet på Kultur- og Fritidsudvalget den 9. januar 2019).

       

      Anvendelse (1.000 kr.)

      2019

      Museumsundersøgelser

      250

      Geotekniske prøver

      200

      Omkostninger i alt

      450

      Juridisk rådgivning

      250

      Bygherrerådgivning

      1.270

      Fundraiser

      30

      Diverse omkostninger og honorarer

      1.550

      I alt

      2.000

       

       

      Der søges hermed om anlægsbevilling til projektering af projektet på 2,0 mio. kr. samt frigivelse af et tilsvarende rådighedsbeløb.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

      (Kommunens Regulativ for økonomistyring.)

       

      
    • Økonomi

      Med de afsatte rådighedsbeløb på 15 mio. kr. årligt i 2019-22 samt en årlige låneramme på 10 mio. kr. årligt i perioden 2020-22 er der afsat i alt 90 mio. kr. til nyt Svømmecenter i Aars. Hertil kommer en forventet ekstern finansiering fra fonde på 20 mio. kr. Den samlede projektøkonomi udgør således 110 mio. kr., forudsat der hentes 20 mio. kr. i fondsmidler til projektet.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Kultur og Fritidsudvalget.

      
    • Indstilling

      • at der gives en delvis anlægsudgiftsbevilling på 2,0 mio. kr. i 2019 til foreløbig projektering af projektet.
      • at der samtidig frigives et tilsvarende rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til projektering af projektet.

       


      Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2019, pkt. 13:

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    
  • 29.
    Anlægsbevilling - anden anvendelse - ABA Bøgely

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 27.45.12-P19-1-18

      Sagsbeh.:Mia Østergaard

      
    • Resume

      Til udbygning af brandalarmeringsanlæg (ABA anlæg) på plejecenter Bøgely søges om anvendelse af 0,900 mio. kr. ud af restbeløb på 1,513 mio. kr. på Sundhedsudvalgets anlægsbudget til Rehabiliterings- og sundhedscenter.

       

      Punktet fremsendes på baggrund af tidligere fremsendt punkt til Sundhedsudvalget den 6. november 2018. Udvalget besluttede at udsætte punktet til prisen for brandalarmeringsanlægget er kendt.

       

      
    • Baggrund

      Nedenfor fremgår en kopi af tidligere fremsendt sagsfremstilling (udsnit af punktet).

       

      "På Sundhedsudvalgets anlægsbudget resterer der 1,513 mio. kr. fra en samlet anlægsbevilling på 6,0 mio. kr. til Rehabiliterings- og sundhedscenter. Anlægsprojektet er nu afsluttet. Der ansøges om, at der ud af restbeløbet anvendes 700.000 kr. til opdatering af brandalarmeringsanlæg på plejecenter Bøgely, således sikkerheden for beboerne øges.

      Kommunens plejecentre lever under et op til de brandmæssige krav, som var i bygningsreglementet på det tidspunkt, hvor bransalarmanlægger blev opsat. Dog er det således, at anlægget på plejecenter Bøgely ikke giver beboerne tilstrækkelig sikkerhed, idet sprinklerhovederne først udløser alarm ved ca. 65 grader. Der er dermed, for beboere og personale, øget risikoen for røgforgiftning ved brand.

      Brandalarmeringsanlægget foreslås således udbygget med combimeldere på alle stuerne, således at anlægget udløses ved påvirkning af varme og røg, så snart der er brand. Anlægget vil dermed også kunne leve op til de krav, der er i bygningsreglementet ved opførsel af ny bygning i dag.

      Et nyt brandalameringsanlæg skønnes at koste ca. 700.000 kr. En konkret pris kendes, når anlægget har været i udbud. Det er vurderingen, at combimelderene vil kunne etableres sammen med det eksisterende anlæg.

      Der ansøges således om at de 700.000 kr. anvendes til opdatering af brandalameringsanlægget på plejecenter Bøgely, og at de resterende midler på i alt 813.000 kr. foreslås tillagt kassen.

      Alternativt kan anlægget indgå i prioriteringen af renoveringer på plejecentrene og dermed blive finansieret af den afsatte pulje på 2 mio. kr. afsat til renoveringer på plejecentrene i 2019. Det er vurderingen, at anlægget har høj prioritet. Prioriteringen af anlægget vil i så tilfælde udgøre ca. en 1/3 af de afsatte midler til renoveringer på plejecentrene i 2019, hvilket vil betyde, at man i den grad må nedprioritere de øvrige ønsker til renoveringer på plejecentrene."

      Sundhedsudvalget besluttede den 6. november 2018, at udsætte punktet, idet der ønskedes sikkerhed for, at 0,7 mio. kr. er et tilstrækkeligt beløb til at udbygge Bøgelys brandalarmeringsanlæg.

      Projektet har endnu ikke været i udbud, og prisen kendes dermed endnu ikke. Prisen på de 0,700 mio. kr. er oplyst på baggrund af kontakt til en leverandør på området. Med alt taget i betragtning er det administrationens vurdering, at prisen på anlægget bør kunne holdes indenfor 0,900 mio. kr.

       

      Regnskabsåret står for afslutning. For at undgå at overføre alle resterende 1,513 mio. kr. vedrørende Rehabiliterings- og sundhedscentret fra 2018 til 2019 - anbefales at afsætte 0,900 mio. kr. til udbygningen af brandalarmeringssystemet. Således at de 0,900 mio. kr. søges overført og frigivet til projektet med anvendelse i 2019, og at de resterende 0,613 mio. kr. lægges i kassen ved regnskabsårets afslutning.  

      Anbefalingen fremsendes med afsæt i Sundhedsudvalgets tilkendegivelse om at gennemføre projektet.

       

      Eventuelle restmidler efter gennemførelsen af projektet tillægges kommunens kasse.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Beskrevet ovenfor under baggrund - med afsæt i tidligere fremsendt sagsfremstilling.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Kommunens Regulativ for økonomistyring samt Bygningsreglementet.

       

      
    • Økonomi

      Anskaffelsen af brandalarmeringsanlægget på Bøgely til 0,900 mio. kr. finansieres af det i forvejen afsatte rådighedsbeløb på 1,513 mio. kr. Det resterende rådighedsbeløb på 0,613 mio. kr. lægges i kassen i forbindelse med regnskabs afslutningen. Eventuelle restmidler efter gennemførelsen af projektet tillægges ligeledes kassen.

       

      
    • Procesplan

      Byrådet via Økonomiudvalget og Sundhedsudvalget.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet.

       

      
    • Indstilling

      • at den samlede anlægsbevilling på 5,659 mio. kr. reduceres med -0,613 mio. kr.
      • at rådighedsbeløbet tilsvarende reduceres med 0,613 mio. kr. og lægges i kassen.
      • at resterende rådighedsbeløb på 0,900 mio. kr. anvendes til etablering af ABA anlæg på Bøgely.
      • at eventuelle restmidler efter gennemførelsen af projektet ligeledes tillægges kassen.



      Sundhedsudvalget, 5. februar 2019, pkt. 23:

      Administrationens indstilling godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    
  • 30.
    Tillæg til anlægsbevilling - Renovering af Rønbjerg havn - Olieforurening

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:    08.03.00-G01-38-18

      Sagsbeh.: Carsten Sloth Agesen

      
    • Resume

       Undervejs i arbejdet med renovering af Rønbjerg havn blev konstateret en olieforurering, der nødvendiggjorde dels en håndtering af det forurenede materiale og dernæst en udvidet forankring, der svarer til de belastninger, som brugen medfører.

       

      
    • Baggrund

      Arbejdet med renoveringen af kajen i Rønbjerg havn blev afsluttet i november 2018 og den står nu klar med ny stålspuns og betondæk, der kan modstå tungt kranarbejde over kajkant. Anlægsarbejdet inklusiv rådgivning var budgetsat til 1.400.000 kr.

       

      I forbindelse med arbejdet stødte entreprenøren på en olieforurening. Afledte udgifter til oprydning, deponering, olieudskiller samt ændring af konstruktionen på kajen som følge af forureningen er opgjort til 501.750 kr.

       

      Vedlagt dagsordenspunktet er en redørelse for hændelsesforløbet omkring forureningen fra rådgivende ingeniør Havnecon Consultning Aps. Ydermere er vedlagt en detaljeret opgørelse af udgifterne fra Entreprenør Ivan Jacobsen A/S.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Den ændrede og forstærkede konstruktion af kajen er valgt for at undgå at skulle fjerne al den olieforurende jord. Konstruktionen er nu dimensioneret til at kunne tilbageholde dette materiale.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      De samlede udgifter til renoveringen inklusiv rådgivning og håndtering af forureningen udgør 1.929.826 kr. og medfører dermed en budgetoverskridelse på 529.826 kr. Heraf er de 501.750 kr. afledt af olieforureningen.

      Der søges herefter om tillægsbevilling på 530.000 kr. til dækning af merforbruget. 

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at der meddeles anlægsprojektet en tillægsbevilling på 530.000 kr. til dækning af den beskrevne merudgift
      • at tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen

       

      Teknik- og Miljøudvalget, 7. januar 2019, pkt. 4:

      Fraværende: Uffe Bro

       

      Udsat, idet der ønskes fremlagt forslag til finansiering.

       

       

      Supplerende sagsfremstilling:

       

      Bevillingen på kr. 530.000 foreslås finansieret ved at udskyde planlagt bygningsvedligeholdelse. I forbindelse med afsætning af ekstraordinære midler, har der i de seneste år været relativt store beløb, som ikke blev anvendt i budgetårene. Det skyldes, at de planlagte arbejder dels har strukket sig over mere end et år og dels at igangsætning har været udskudt pga. personaleressourcer. Imidlertid er der ikke længere udisponerede midler til rådighed.

       

      Status på de tildelte midler til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse:

       

      Alle arbejder for 2015- og 2016-midlerne er igangsat og anlægsregnskaberne forventes afsluttet inden sommeren 2019.

       

      For 2017-budgettet er alle midler disponeret, og det anses for muligt at afslutte anlægsbudgettet i 2019. Udskiftning af taget på administrationsbygningen i Løgstør er ikke påbegyndt, men der er lavet bindende aftale om udførelsen. Det vil være muligt at udskyde arbejdet, således at udgiften kan afholdes i 2020. Udskydelsen forventes at give en mindre fordyrelse, idet eventuelle stigninger i materialepriser skal dækkes. Det er ikke umiddelbart muligt at annullere aftalen.

      I forhold til tidligere fremlagt plan for anvendelsen af midlerne, kan det oplyses at udskiftning af vinduer i Knabergården er udgået af  prioriteringen. Ligeledes er den planlagte bygningsgennemgang udgået, grundet personaleressourcer.

       

      Puljen for 2018 er ligeledes disponeret, og arbejderne forventes afsluttet i 2019.

       

      I 2019 er budgettet på 2 mio.kr. Midlerne forventes anvendt til udskiftning af vandledninger på Østermarkskolen (er pt. i licitation). Næstkommende prioritet er en opretning af taget på Musikhuset Alfa og ventilation på Toppedalskolen, Vilstedvej i Vindblæs, som er nødvendigt i forlængelse af et AT-påbud. Disse arbejder kan ikke indeholdes i 2019-budgettet.

       

      Hvis nærværende tillægsbevilling finansierers ved udskydelse af bygningsvedligeholdelse, foreslås det at udskyde udskiftningen af taget på administrationsbygningen i Løgstør. Opmærksomheden henledes på at licitationsaftalen er bindende, hvorfor finanseringen skal sikres i 2020. Anlægsbudgettet for 2017 vil ikke blive afsluttet før arbejdet er gennemført, da en væsentlig del af finansieringen fortsat hidrører fra 2017-midlerne.

       

      Administrationen indstiller:

       

      • at der meddeles anlægsprojektet en tillægsbevilling på 530.000 kr. til dækning af den beskrevne merudgift,
      • at tillægsbevillingen finansieres ved at udskyde udskiftningen af taget på administrationsbygningen i Løgstør.

       

       



      Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2019, pkt. 18:

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      Anders Kjær Kristensen ønsker følgende bemærkning ført til referat:

      Det nødvendige beløb bør findes inden for det vedrørte område.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Projektredegørelse Olie.pdf

      Slutopgørelse Rønbjerg Havn-sammenstyrtet kaj 2018

      
    
  • 31.
    Nedrivning af gammelt rådhus

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 82.21.00-G01-320-18

      Sagsbeh.: Charlotte Jakobsen

      
    • Resume

      Økonomiudvalget besluttede på mødet den 13 juni 2018 at erhverve Jutlander Banks del af det gl. Rådhus på Himmerlandsgade 27, til en pris på 3.200.000  kr.

       

      Økonomiudvalget besluttede på mødet den 12. oktober 2017 at afsætte 2.800.000 kr til nedrivning af kommunens egen del af det gl. Rådhus.

       

      
    • Baggrund

      Forvaltningen har udarbejdet en procesplan for nedrivningen af det gl. Rådhus. Det er tidligere besluttet at nedrivningen af gl. Rådhus skal ske ud fra de samme procedurer som ved nedrivning under Byfornyelse.

       

      Nedrivningen sker desuden i tæt samarbejde med planlægningen og etablering af Ungemiljø.

       

      Se vedlagte procesplan.

       

      Til nedrivningen er følgende entreprenører udvalgt fra listen, til at give tilbud:

      - Kingo

      - P. Olesen

      - Entreprenørfirmaet Vennelyst

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Kommunestyrelsesloven og  regulativ for økonomistyring i kommuner.

       

      
    • Økonomi

      Se dagsordenpunktet.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på 2.800.000 kr.
      • at rådighedsbeløbet afsættes og frigives samtidigt.
      • at beløbet finansieres af kassen.  
      • at nedrivningen af gammel Rådhus igangsættes, jvf. vedlagte procesplan.
      • at Økonomiudvalget godkender nævnte entreprenører til at afgive bud på nedrivningen

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt med bemærkning om, at de godkendte lokale entreprenører også indbydes til at give bud iht. til tidligere beslutning.

       

      Det skal bemærkes, at nedrivningen finansieres via, det i budgetaftalen for 2018, afsatte beløb.

      
    • Bilag

      hovedtidsplan.pdf

      
    
  • 32.
    Fordeling af kompetenceudviklingsmidler i folkeskolen i 2019

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 17.02.00-G01-1-19

      Sagsbeh.: Anders Norup

      
    • Resume

      Jf. Vesthimmerland Kommunes Regulativ for Økonomistyring pkt. 4.2, skal Byrådet meddele bevillinger over 100.000 kr., som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet.

       

      
    • Baggrund

      På Finansloven for 2019 er der afsat 124 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskole til fordeling mellem kommunerne.

      Fordelingen sker på baggrund af elevtal for skoleåret 2017/2018 pr. 5. september 2017.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Midlerne anvendes til linjefagskompetence samt generel kompetenceløft for lærere og pædagoger i folkeskolen.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Finansloven.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Børne- og Familieudvalget

       

      
    • Indstilling

      • at der gives en tillægsbevilling som en udgifts- og en indtægtsbevilling på 816.762 kr. på drift i 2019.

       


      Børne- og Familieudvalget, 5. februar 2019, pkt. 19:

      Administrationens indstilling godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Børne- og Familieudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Bilag kompetenceudvikling

      
    
  • 33.
    Orientering vedrørende projektmidler: Plejefamilieteam Vesthimmerland

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 27.00.00-G01-1-19

      Sagsbeh.: Ditte Vestergaard Olesen

       

      
    • Resume

      Børne- og Familieudvalget orienteres om tilsagn på projektansøgning vedrørende ny samarbejdsmodel på plejefamilieområdet.

       

      
    • Baggrund

      Socialstyrelsen udmelder løbende satspuljer til investering i forskellige sociale indsatser.  Der blev i 2018 i høj grad afsat midler til plejefamilieområdet via udmøntningsaftalen "Mere kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for det anbragte barn". Næsten 74 millioner kroner blev blandt andet fordelt til to forskellige puljer for henholdsvis private organisationer og kommuner samt styrket grundkursus og etablering af tæt støttet opstartsforløb.

      Ansøgningen til puljen "Samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitution(er) og/eller opholdssted(er)" blev godkendt af Socialstyrelsen d. 20. december, hvormed Vesthimmerlands Kommune over en treårig projektperiode (1. januar 2019 til 31. december 2021) vil modtage 3.072.523 kr. Der blev ansøgt om 3.623.128 kr.

      Der blev givet en mundtlig orientering om projekttilsagn på møde i Børne- og Familieudvalget d. 8. januar 2019.

      
    • Forventet konsekvens

      I lyset af det nuværende anbringelsesmønster og i forlængelse af arbejdet med Vesthimmerlandsmodellen synes der at være et behov for at styrke plejefamilieområdet og sikre, at plejefamilierne har den nødvendige støtte i varetagelsen af plejeopgaven. Den stigende andel af anbringelser i plejefamilier og det vedvarende fokus på ’bevægelser ned af indsatstrappen’ betyder netop, at der også stilles større krav til plejefamilierne. Det bliver derfor afgørende at skabe tryghed i rollerne som plejeforældre; eftersom vi som kommune stiller større krav, ønsker vi også at understøtte plejefamilierne i deres mulighed for at indfri disse. Således ønsker Vesthimmerlands Kommune at styrke plejefamilieområdet ved projekt ’Plejefamilieteam Vesthimmerland’. Formålet med projektet er:

      • At Vesthimmerlands Kommunes plejefamilier bliver en del af et fagligt stærkt miljø
      • At sikre et bedre og mere udviklingsorienteret samarbejde mellem plejefamilierne og Vesthimmerlands Kommune
      • At de anbragte børn i højere grad støttes i forhold til læring og skolegang

      Forskning på området samt erfaringer fra Mariagerfjord Kommune peger på, at positive faglige forventninger til børn anbragt i plejefamilier understøtter forbedring af faglige præstationer og mindsker risici for fremtidige sociale udfordringer. Ved at bringe læringsperspektivet i spil forventes det, at vi i højere grad kan sikre vedvarende positiv udvikling og trivsel i børnenes liv. Et centralt fokus for projektet er således børnenes læring og skolegang, som i høj grad skal være et element i supervisionen og vejledningen af plejefamilierne.

      Hovedmålgruppen i projektet vil være plejefamilier, mens nogle projektelementer dog også kan tænkes anvendelige for netværksplejefamilier samt aflastningsfamilier.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Projektejer og tilskudsansvarlig er Birgit Graversgaard, chef for Familieafdelingen. Ledelse af myndighedsdelen repræsenteres af afdelingsleder i Børne- og Familierådgivningen via styregruppen.

      Projektet organiseres i Familiehuset Vesthimmerland, der rummer de to døgntilbud, henholdsvis Børnehuset og Ungehuset. Der oprettes et plejefamilieteam i regi af Familiehuset, som skal varetage indsatsen i forhold til plejefamilierne.

       

      Styregruppen vil bestå af:

      • Birgit Graversgaard, Familiechef
      • Tina Bang, afdelingsleder Familiehuset Vesthimmerland
      • Lone Groot, Afdelingsleder Børne- og Familierådgivningen
      • Bettina Haldrup, Projektleder
      • Ditte Olesen, Konsulent
      • Ad hoc: René Nielsen, Økonomikonsulent

       

      Plejefamilieteamet vil bestå af:

      • Projektleder med myndighedserfaring (deltidsansat i projektet)
      • Fire familiekonsulenter (deltidsansatte i projektet)
      • To familieplejekonsulenter

       

      Første og andet kvartal 2019 skal benyttes til videreudvikling af projektet, blandt andet ved støtte fra ekstern implementeringsaktør. Projektaktiviteterne har opstart i tredje kvartal 2019.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

      Se dog Delaftale for Børne- og Socialområdet vedrørende udmøntning af satspuljen for 2018-2021, aftale mellem Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

       

      
    • Økonomi

      Vesthimmerlands Kommune vil modtage 3.072.523 kr. fra 1. januar 2019 til 31. december 2021.

       

      
    • Procesplan

      Der blev givet en mundtlig orientering om projekttilsagn på møde i Børne- og Familieudvalget d. 8. januar 2019.  

       

      
    • Sagen afgøres i

      Børne- og Familieudvalget

       

      
    • Indstilling

      • at der gives tillægsbevilling på kr. 3.072.523 jf. tilsagn fra Socialstyrelsen vedr. ansøgningspuljen til samarbejder mellem plejefamilier og døgninstitutioner og / eller opholdssteder for perioden 1.1.2019-31.12.2021.



      Børne- og Familieudvalget, 5. februar 2019, pkt. 22:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt og fremsendes til behandling i Byrådet.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Børne- og Familieudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Tilsagnsbrev 21.12.2018_ Plejefamilieteam

      
    
  • 34.
    Frit valgs priser 2019

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 27.39.04-S55-4-18

      Sagsbeh.: Henrik Kjeldgaard

      
    • Resume

      Ifølge Bekendtgørelse af Kvalitetsstandarder og Frit Valg af leverandør af praktisk og personlig hjælp m.m. skal Byrådet mindst 1 gang årligt fastætte priskravet til leverandører af personlig og praktisk hjælp.

       

      
    • Baggrund

      Timeprisberegningen for Frit Valg følger de af Socialministeriets og KL’s fastsatte regler, retningslinjer og beregningsmodeller.

       Forvaltningen har analyseret frit valgs taksterne i Vesthimmerlands kommune og på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt, at man fremover differentierer taksterne for henholdsvis hjemmepleje og delegerede sygeplejeydelser. Baggrunden for udarbejdelsen af de differentierede takster er, at de giver et mere retvisende billede af omkostningen ved at levere de forskellige ydelser. Herudover er det kun hjemmeplejeydelserne, som er omfattet af frit valg, hvilket gør det hensigstmæssigt med forskellige takster. Det er mere komplekst at levere delegerede sygeplejeydelser, og derfor er taksten herfor højere.

       Tilpasningen af taksterne er i overensstemmelse med praksis i flere andre kommuner.

       Forvaltningen har på denne baggrund foretaget en beregning af 2019 taksterne og er fremkommet til følgende takster gældende fra 1. januar 2019:

      Ydelse

      Timepris 2018*

      Timepris 2019

      Praktisk hjælp

      425,00

      414,00

      Personlig pleje – hverdagstimer

      435,00

      452,00

      Personlig pleje- øvrig tid

      532,00

      548,00

      Delegerede sygeplejeydelser - hverdagstimer

       

      525,00

      Delegerede sygeplejeydelser – øvrig tid

       

      588,00

      Rengøring

       

      384,00

       

      * Det understreges, at timepriserne for henholdsvis 2018 og 2019 ikke er direkte sammenlignelige blandt andet som en konsekvens af, at vi fra 2019 har beregnet særskilt pris for delegerede sygeplejeydelser. Disse var tidligere inkluderet i frit valgs priserne.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Når private og offentlige leverandører fremadrettet leverer ydelser, vil der blive afregnet efter ovenstående takst.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Når Byrådet har godkendt de endelige takster for 2019, skal taksterne indberettes til Frit Valgs Databasen. Om Frit Valgs Databasen skal bemærkes, at data for en del kommuner ikke er opdateret i flere år.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Social Service.

       

      Bekendtgørelse af kvalitetsstandarder og Frit Valg af leverandør af praktisk og personlig hjælp m.v. 

       

      
    • Økonomi

      Udgiften til private leverandører af praktisk og personlig hjælp indgår i budgettet for Forebyggelses- og Myndighedsafdelingen.

       

      
    • Procesplan

      Sagen skal videre til behandling i Økonomiudvalget. 

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Sundhedsudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at taksterne for 2019 godkendes
      • at de godkendte timepriser indberettes til Socialministeriets Frit Valgs Database
      • at de godkendte timepriser fremsendes til kommunens godkendte private leverandører


      Sundhedsudvalget, 8. januar 2019, pkt. 6:

      Sagen blev udsat til det kommende møde.

       

      Supplerende sagsfremstilling

      Timeprisberegningen for Frit Valg følger de af Socialministeriets og KL’s fastsatte regler, retningslinjer og beregningsmodeller.

       

      Forvaltningen har analyseret frit valgs taksterne i Vesthimmerlands kommune og på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt, at man fremover differentierer taksterne for henholdsvis hjemmepleje og delegerede sygeplejeydelser. Baggrunden for udarbejdelsen af de differentierede priser er, at det giver et mere retvisende billede. Dels da det tydeligere afspejler, at alene hjemmehjælpsydelser og ikke delegerede sundhedslovsydelser er omfattet af frit valg jf. lovgivningen, og dels da delegerede sundhedslovsydelser er dyrere grundet en større kompleksitet.

       

      Tilpasningen af taksterne er i overensstemmelse med praksis i flere andre kommuner.

       

      Forvaltningen har på denne baggrund foretaget en beregning af 2019 taksterne og er kommet frem til følgende takster gældende fra 1. januar 2019:

       

      Ydelse

      Timepris 2018*

      Timepris 2019

      Praktisk hjælp

      425,00

      414,00

      Personlig pleje – hverdagstimer

      435,00

      452,00

      Personlig pleje- øvrig tid

      532,00

      548,00

      Delegerede sygeplejeydelser - hverdagstimer

       

      525,00

      Delegerede sygeplejeydelser – øvrig tid

       

      588,00

      Rengøring

        345,00

      384,00

      * Priser er opgjort ex. moms.

       

      Det understreges, at timepriserne for henholdsvis 2018 og 2019 ikke er direkte sammenlignelige blandt andet som en konsekvens af, at vi fra 2019 har beregnet særskilt pris for delegerede sygeplejeydelser.

       

      I forhold til takstforskellen mellem 2018 og 2019 skal det bemærkes, at: 

       

      1) Lønbudget for 2019 har fået tilført ekstra midler (4 mio. kr.), som følge af blandt andet lønudvikling til Social- og sundhedsassistenter.

       

      2) Budgetforudsætningerne for hjemmeplejen er tilpasset i 2019. Der er igangsat en effektiviseringsindsats (der henvises til vedhæftede Handleplan for hjemme- og sygeplejen, som tidligere er præsenteret for Sundhedsudvalget), som anbefales gennemført over en 2-årig periode, idet det giver hjemmeplejen den fornødne tid til at implementere forandringerne.

       



      Sundhedsudvalget, 5. februar 2019, pkt. 24:

      Administrationens indstilling godkendt.

       

      Forvaltningen orienterede om, at beløbet til skævdelt lønpulje retteligt er 2,5 mio. kr. og ikke 4 mio. kr. som det fremgår af sagsfresmtillingen.

       

      Pia Buus Pinstrup var fraværende med afbud, og deltog ikke i behandlingen af punktet.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Sundhedsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Handlingsplan Hjemme- og sygeplejen

      Sammenligning mellem kommuner (fritvalgs priser)

      
    
  • 35.
    Kvalitetsstandard Misbrugsafdelingen

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 27.51.04-P23-1-19

      Sagsbeh.: Ditte V. Olesen

       

      
    • Resume

      Kvalitetsstandarden for behandling af stofmisbrug godkendes i udvalget. 

       

      
    • Baggrund

      Kvalitetsstandarden for behandling af stofmisbrug skal revideres hvert andet år. Seneste behandling af kvalitetsstandarden foregik på møde i Socialudvalget d. 30. januar 2017.  

       

      
    • Forventet konsekvens

      Det følger af Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014, at ”kvalitetsstandarden skal indeholde en samlet information om de tilbud og ydelser, som Kommunalbestyrelsen tilbyder borgere, der ønsker social behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden skal beskrive det serviceniveau på stofmisbrugsbehandlingsområdet, som Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, herunder de politiske målsætninger og prioriteringer som ligger bag beslutningen.”

      Kvalitetsstandarden skaber således overblik og gennemsigtighed for borgerne.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden inddrages repræsentanter for stofmisbrugerne og eventuelt deres pårørende gennem opsamlede erfaringer.

      Kvalitetsstandarden samt Byrådets opfølgning og revision på kvalitetsstandarden gøres alment tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder som minimum på kommunens hjemmeside.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Social Service § 138 og 139.

      Bekendtgørelse nr. 430 af 30. april 2014.

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Efter behandling i Børne- og Familieudvalget samt Økonomiudvalget behandles sagen i Byrådet, jf. Politisk og administrativ kompetencefordeling i Vesthimmerlands Kommune, november 2018.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget via Børne- og Familieudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at Børne- og Familieudvalget indstiller, at Byrådet godkender kvalitetsstandarden for behandling af stofmisbrug i Vesthimmerlands Kommune for en 2-årig periode.



      Børne- og Familieudvalget, 5. februar 2019, pkt. 24:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Børne- og Familieudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Kvalitetsstandard for Stofmisbrug 2019-2020

      BEK nr. 430 af 30.04.2014_Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

      
    
  • 36.
    Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 27.00.00-P22-1-18

      Sagsbeh.: Ditte Vestergaard Olesen

       

      
    • Resume

      Kommissoriet for Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik sendes til godkendelse i Byrådet via Økonomiudvalget og fagudvalgene.

       

      
    • Baggrund

      Vesthimmerlands Kommunes nuværende Sammenhængende Børnepolitik skal revideres, da den er udarbejdet i 2012, og derfor ikke længere er retvisende for kommunens visioner og arbejde på børne- og ungeområdet. Styregruppen indstiller, at den nye politik skal være en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik.

       

      Kommissorium er behandlet og godkendt i Direktionen den 18. december 2018.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Visionen for den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Vesthimmerlands Kommune er, at vi igennem en investering i forebyggelse, tidlig indsats, tværfaglighed samt involvering af familie, netværk og samarbejdspartnere understøtter, at børn og unge har en kulturel, værdimæssig og uddannelsesmæssig ballast. Denne ballast sikrer, at de kan træffe de rigtige valg i forhold til uddannelse, arbejdsliv, miljø og sundhed. På baggrund heraf kan børn og unge i deres senere voksenliv indgå på arbejdsmarkedet og få et liv i balance, med høj livskvalitet samt forudsætningerne for at tage ansvar for eget liv og egne handlinger.

      Formålet med den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik er, at sætte fokus på det sammenhængende, tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Vesthimmerlands Kommune. Igennem dette arbejde vil vi skabe de bedst mulige betingelser for vores børn og unge, således at de oplever trivsel, sundhed, selvstændighed, glæde i hverdagen og udvikling i livet – uanset hvilke vilkår de kommer fra.

       

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Udgangspunktet for udarbejdelsen af politikken vil blive borgermøder og dialogmøder, hvor der i høj grad vil være fokus på involvering af civilsamfundet og relevante professionelle samarbejdspartnere med henblik på at udfolde de fire temaer, jf. vedlagte inddragelsesstrategi.  Herudover inddrages en Referencegruppe med ledelsesrepræsentanter, jf. vedlagte kommissorium.

      I inddragelsen af civilsamfund, samarbejdspartnere og et bredt udsnit af fagområder vil der i høj grad lægges vægt på en samskabende proces; dels i udarbejdelse af politikken og dels i den efterfølgende implementeringsproces.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Social Service § 19

       

      
    • Økonomi

      Ikke aktuelt

       

      
    • Procesplan

      Se vedhæftede kommissorium samt tids- og procesplan. Det bemærkes, at kommissoriet behandles i fagudvalg, økonomiudvalg og Byråd nu, grundet længere opstartsproces end forventet.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget via fagudvalgene

       

      
    • Indstilling

      • at fagudvalgene indstiller, at Byrådet godkender kommissoriet for Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

       

      Teknik og Miljøudvalget 4. februar 2019:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt


      Beskæftigelsesudvalgets beslutning 4. februar 2019:

      Fraværende: Kurt Friis Jørgensen

      Administrationens indstilling godkendt.

       

      Sundhedsudvalget 5. februar 2019:

      Godkendt.


      Børne- og Familieudvalget 5. februar 2019:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

       

      Kultur- og Fritidsudvalget 6. februar 2019:

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.


       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Teknik- og Miljøudvalgets, Beskæftigelsesudvalgets, Sundhedsudvalgets, Børne- og Familieudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets indstillinger anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Inddragelsesstrategi

      Tidsplan 2019 (Bilag 1)_Endelig

      Kommissorium_Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik_Endelig

      
    
  • 37.
    Brugsaftale med Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 20.11.00-G00-3-18

      Sagsbeh.: Tina Kjær-Christensen

       

      
    • Resume

      Udvalget skal tage stilling til brugsaftale med Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA.

       

      
    • Baggrund

      Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA har nu i praksis siden 2008, stået for driften af ALFA Vesthimmerlands Musikhus. Dette brugsforhold har dog ikke været reguleret af en skriftlig brugsaftale.  Da der har været en del udfordringer med byggeriet, har Kommmunens tekniske forvaltning forestået den tekniske opfølgning på byggeriet, herunder vedligeholdelse af klimaskærmen.
      Der ønskes nu en skriftlig brugsaftale, der regulerer den brugsret som Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA i praksis har i dag. Forvaltningen har på denne baggrund været i dialog med  Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA, om udarbejdelse af et udkast til en brugsaftale med ikrafttræden 01.01.2019.

      I forbindelse med udarbejdelsen af brugsaftalen er Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA fremkommet med bemærkninger til brugsaftalen. De indkomne bemærkninger følger nedenfor sammen med forvaltningens bemærkninger hertil.

       Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA ønsker følgende ændringer til det foreliggende udkast til brugsaftale:

      1. Vesthimmerlands Kommune skal afholde udgifter til markiser, solafskærmning og lignende, som er nødvendiggjort af arbejdsmiljømæssig krav eller andre offentlige krav. Forvaltningen har foreslået at brugstager afholder alle udgifter til markiser, solafskærming og lignende, uanset baggrunden for opsætning af sådanne.

      Forvaltningens bemærkninger hertil:

      En selvejende insitiution har selv ansvar for institutionens arbejdsmiljømøssige forhold, og dermed også opsætning af solafskærmning. Forvaltningen anbefaler således kravet fastholdt. I givet fald ALFA selv ønsker at opsætte solafskærmning, skal dette ske efter forudgående godkendelse hos teknisk forvaltning i Vesthimmerlands Kommune. Dette bl.a. fordi montage af markiser ikke anses for uproblematisk.

      Solafskærmning i form af rullegardiner/persienner vurderes at koste ca. 50.000 kr.

      2. Vesthimmerlands Kommune skal afholde udgifter til udarbejdelse af en ekstern byggeteknisk gennemgang af ejendommen, samt afholde alle udgifter der er nødvendige, for at kunne bringe ejendommen i sædvanlig fejlfri stand. Forvaltningen har fået udarbejdet en ekstern rapport på taget, idet det var kendt, at der forsat var problemer med ejendommens tag.

       Forvaltningens bemærkninger hertil:

      Vesthimmerlands Kommune bør ikke via en brugsaftale forpligtes til udarbejdelse af byggeteknisk gennemgang og fejlfri stand, udover hvad der er praksis for øvrige kommunale ejendomme. I givet fald ALFA selv foranlediger en byggeteknisk gennemgang, kan kommunen tage stilling til genopretning af evt. væsentlige mangler. Forvaltningen anbefaler således ikke denne passus indført i brugsaftalen.

       

      3. Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA ønsker et opsigelsesvarsel på 12 måneder på brugsaftalen, mod 6 måneder foreslået af forvaltningen.

      Forvaltningens bemærkninger hertil:

      Forslag om et opsigelsesvarsel på 6 mdr. er sket ud fra en afvejning af såvel brugsgivers som brugstagers forhold. En opsigelse vil formentlig kun blive aktuel, hvis Vesthimmerlands Kommune vurderer, at driften af ALFA Vesthimmerlands Musikhus ikke fungerer tilfredsstillende med den nuværende brugstager. I en sådan situation vil 1 år være en lang periode, da der jo også vil være forløbet en periode forinden med uhensigtsmæssig drift. Derfor anbefales opsigelsesvarsel på 6 måneder fastholdt.

       

      4. Forvaltningen har foreslået følgende formulering: Brugstager må ikke uden brugsgivers skriftlige samtykke, udleje, fremleje eller på anden måde helt eller delvist, overlade brugen til brugsgenstanden til andre.  

      Brugstager har foreslået følgende formulering:

       

      Brugstager må ikke uden brugsgivers skriftlige samtykke, udleje, fremleje eller på anden måde helt eller delvist, vedvarende overlade brugsgenstanden til andre...

       

      Forvaltningens bemærkninger hertil:

      Det er forvaltningens opfattelse at denne formulering åbner op for fortolkningstvivl i forhold til, om der må udlejes til arrangementer, der ikke er i overensstemmelse med Den selvejende institutions Vesthimmerlands Musikhus ALFA`s vedtægter. Forvaltningens formulering anbefales derfor fastholdt.

      5. Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA ønsker at Vesthimmerlands Kommune, ud over tag og gelænder i koncertsal, også skal afholde evt. udgifter til udbedring af fejl og mangler ved ventilationsanlæg.

      Forvaltningens bemærkninger hertil:

      Teknisk forvaltning har besigtiget problemet, og konstaterer at der kommer vand ind ved ventilation, når det blæser. Det vurderes, at problemet kan løses for ca. 5000 kr. + moms. Det foreslås derfor aftalt, at udgift til fejl og udbedring af ventilation op til 5.000 kr. afholdes af Vesthimmerlands Kommune.

      Som det fremgår af brugsaftalen (bilag 1) vil såvel den indvendige som udvendige vedligeholdelse fremover påhvile Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA, dog med forbehold for allerede konstaterede mangler ved tag og gelænder i koncertsalen. Udbedring af disse mangler påhviler Vesthimmerlands Kommune. Det kan supplerende oplyses, at der efter Vesthimmerlands Kommune`s standard ville der blive afsat ca. kr. 43.000,00 til udvendig vedligeholdelse og ca. kr. 31.000,00 til indvendig vedligeholdelse pr. år. Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA pålægges hermed en øget udgift til udvendig vedligeholdelse i størrelsesorden 43.000 kr. om året.

      
    • Forventet konsekvens

      Driften af ALFA Vesthimmerlands Musikhus forventes uændret.

      Der er ikke, i sagens behandling, foretaget vurdering af, om evt. kommunal vedligeholdelsesøkonomi skal følge opgaverne til Den selvejende institution ALFA.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Kommunal selvbestemmelse.

       

      
    • Økonomi

      Den udvendige vedligeholdelse af ALFA Vesthimmerlands Musikhus har hidtil været varetaget af Vesthimmerlands Kommune. Fremadrettet vil såvel den indvendige som udvendige vedligeholdelse skulle varetages af brugstager: Den selvejende institution Vesthimmerlands Musikhus ALFA. Dette vil medfører en ikke opgjort besparelse på bygningsvedligehold i Vesthimmerlands Kommune. Det skal dog bemærkes, at Vesthimmerlands Kommune i brugsaftalen har påtaget sig udbedring og betaling af bestående mangler ved taget samt gelænder i koncertsal. Når udbedringen af taget og gelænder er foretaget skulle der kun være tale om almindelig bygningsvedligehold indvendigt og på klimaskærmen.

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Kultur- og Fritidsudvalget samt Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at brugsaftale med den selvejende institution ALFA godkendes, idet aftale om udbedring af ventilationsanlæg indarbejdes.

       


      Kultur- og Fritidsudvalget, 6. februar 2019, pkt. 17:

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

      Forvaltningen udarbejder et overblik over praksis for bygningsvedligeholdelse hos selvejende kulturinstitutioner.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Brugsaftale vedrørende Vesthimmerlands Musikhus ALFA

      
    
  • 38.
    Decisionsskrivelse vedr. beretning om revision af de sociale regnskaber for 2017 på områder med statsrefusion for Vesthimmerlands Kommune

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.32.00-K01-52-18

      Sagsbeh.: Randi Janner Langgaard

      
    • Resume

      Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået revisionsberetningen for 2017 og har i den forbindelse alene taget stilling til revisors bemærkninger af betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets sagsområder.

      Ministeriet har med tilfredshed noteret sig, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på ministeriets område og har derudover ikke yderligere bemærkninger.

       

      
    • Baggrund

      Beskæftigelsesudvalget behandlede på mødet 13. august 2018 revisionsberetning nr. 11 - løbende revision af regnskab 2017 og revisionsberetning nr. 12 - årsberetning 2017.

      Efterfølgende har Udlændinge- og Integrationsminsteriet 11. december 2018 udarbejdet en decisionsskrivelse vedr. beretningen - for så vidt angår områder af betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets område.

       

      Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer med tilfredshed, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemækninger på miniteriets område.

       

      Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke yderligere bemærkninger.

       

      Opfølgning på tidligere beretninger

      Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig, at der ikke har været bemærkninger i beretningen for regnskabsåret 2016, der har nødvendiggjort opfølgning på ministeriets område i forbindelse med revisors gennemgang af regnskabet 2017.

       

      Generelle bemærkninger

      Udlændinge- og Integrationsministeriet går ud fra, at kommunen har rettet samtlige fundne fejl og, at revisor har påset, at der er sket udbetalings- og refusionsmæssige berigtigelse i de sager, hvor dette har været påkrævet.

      Ministeriet understreger, at det er en forudsætning for at få udbetalt statsrefusion, at sagerne er behandlet korrekt. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunen overholder lovgivningen og, at der er den fornødne kvalitet i sagsbehandlingen.

       

      Lovgrundlag

      Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået de dele af revisionsberetningen, der vedrører ydelser og tilskud på ministeriets område, som er omfattet af bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder, der senest er ændret ved Bekendtgørelse nr. 1591 af 15. december 2017.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen udfører ledelsestilsyn, som er med til at skabe et fundament for læring, viden og handling i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen, der skal være med til at sikre målsætningen om at styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement. Ledelsestilsynet udføres 2 gange om året' og skal være med til at sikre, at administrationen og sagsbehandlingen er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis i forhold til lovgivningen, politiske målsætninger og gældende budgetter.

      Derudover ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Kommunestyrelsesloven og kommunens revisionsregulativ.

       

      
    • Økonomi

      Der er foretaget refusionsmæssig berigtigelser i de sager, hvor revisionen har påkrævet dette.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkning.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at decisionsskrivelsen tages til efterretning og videresendes til Byrådet via Økonomiudvalget. 



      Beskæftigelsesudvalget, 4. februar 2019, pkt. 8:

      Fraværende: Kurt Friis Jørgensen

       

      Administrationens indstillinger godkendt.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Beskæftigelsesudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Decisionsskrivelse vedrørende sociale regnskaber for 2017 - Udlændinge- og Integrationsministeriet

      
    
  • 39.
    Forundersøgelse om mulighederne for etablering af center for digital udvikling

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.16.00-P20-73-18

      Sagsbeh.: Julie Ringgaard Jensen

       

      
    • Resume

      Vesthimmerlands Kommune har modtaget 250.000 kr. fra Regionsrådets udviklingsmidler til at igangsætte en foranalyse om mulighederne ved at etablere et center for dataintensive innovationer til gavn for det lokale erhvervsliv.

       

      
    • Baggrund

      I projektet Nordvest Smart Production (NVSP) er der identificeret 2 problemer som gør det vanskeligt for virksomhederne at arbejde med digital sammenhæng:

      1. mange virksomheder har gamle ERP løsninger (et system, der forbinder arbejdsprocesser i virksomheden på tværs af afdelinger så som lager, indkøb, salg, økonomi, produktion mv), hvilket ofte resultaterer i en række “data-øer” , som gør det svært for virksomhederne at skabe en digital sammenhæng.
      2. mange virksomheder har/vil have et behov for adgang til ressourcer og faciliteter, der kan hjælpe dem mod en digital sammenhæng. Det vil særligt gælde for de mest data-tunge teknologier som blockchain, deep learning algoritmer, big data og IoT-arkitekturer.

      En måde at løse de to ovenstående problemstillinger vil være et setup, der centreres om supporterede cloud-løsninger forankret i et center, der indeholder såvel teknologiske løsninger som muligheden for avanceret vejledning og hjælp til konkrete opgaver og til fortsat digital udvikling.

      Derfor har Vesthimmerlands Kommune i samarbejde med Jammerbugt Kommune taget initiativ til at igangsætte en foranalyse om etablering af et center for dataintensive innovationer, for at afdække behovet blandt erhversvlivet samt undersøge mulige opsætningsmodeller. Foranalysen vil omfatte ca. 50 virksomheder fra både Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommune. Heraf vil ca. 10 blive udtaget til uddybende casestudier, med mulighed for at afdække behovet, mulighederne og udfordringerne mere detaljeret. Der vil derudover blive afholdt en række workshops, hvor formålet er at informere og inddrage forskellige virksomheder, interesseorganisationer og vidensinstitutioner.

       

      Udover Jammerbugt Kommune og Vesthimmerlands Kommune er Vækst Jammerbugt, Erhverv Væksthimmerland samt Fonden Autonomous med i foranalysen.  

       

      Projektet har et samlet budget på 500.000 kr., hvor Region Nordjylland finansierer 250.000 kr. i støtte (50%) gennem de regionale udviklingsmidler. De resterende 250.000 kr. bliver finansieret gennem timemedfinansiering fra partnerne.

       

      Projektet strækker sig over 12 måneder.  

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.  

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Fonden Autonomous vil være tovholder for at udarbejde foranalysen, men vil gøre det i tæt sammenspil med Erhverv Væksthimmerland. Derforuden vil en række lokale produktionsvirksomheder samt virksomheder fra andre brancher og sektorer deltage for at få afdækket deres behov og ønsker.

       

      Vesthimmerlands Kommune er bevillingsmodtager og projektejer og derfor vil Budget og Regnskab samt Udviklingsafdelingen også deltage aktivt i foranalysen og stå for rapportering mv.

       

      
    • Lovgrundlag

      Budget- og regnskabssystem for kommuner

      Kommunens regulativ for økonomistyring.

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      Samlet projektbudget er 500.000 kr. hvoraf Regionen finansierer 250.000 kr. De resterende 250.000 kr. består af time medfinansiering fra Jammerbugt Kommune, Vækst Jammerbugt, Erhverv Væksthimmerland og Vesthimmerlands Kommune.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget

       

      
    • Indstilling

      • at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning
      • at der gives en tillægsbevilling som en udgift- og en indtægtsbevilling på 250.000 kr.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

      
    
  • 40.
    Ansøgning til RealDania

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 01.00.05-P20-1-19

      Sagsbeh.: Kristin Engerstrøm

      
    • Resume

      Realdania puljen 'Hovedbyer på forkant' har ansøgningsfrist den 28. februar 2019. Projektetforslaget om at knytte havnen bedre sammen med handelsgaden i Løgstør vil kunne falde godt ind i denne pulje, men det kræver medfinansiering fra Vesthimmerlands Kommune.

       

      
    • Baggrund

      I den nyligt vedtagne udviklingsplan for Løgstør, er en af idéerne at binde havnen bedre sammen med handelsgaden. Tanken er ikke nyligt opstået, da idéen også var med i 2012, da man udarbejdede den forhenværende udvikingsplan for Løgstør. Problematikken ligger i, at det som besøgende på havnen er svært at finde handelsgaden, og dermed udnytte byens potentialer fuldt ud. Idéen som er skitseret i Udviklingsplanen for Løgstør, arbejder på at skabe en passage ved at nedrive en ejendom, som vil give en direkte forbindelse fra Kunsttorvet til Købmagergade, samt skabe en sammenhængende belægning, som tydeligt markerer at dette er vejen ind til handelsgaden. Idéen arbejder også med et overdækket glasrum, som vil kunne bruges de blæsende og kolde dage, samt i vinterhalvåret, hvor man får et indendørs udebyrum hele året.

       

      Netop nu er der mulighed for at søge økonomiske støtte til realiseringen af projektet, idet Realdania har indbudt de 56 LAG-kommuner til anden og sidste ansøgningsrunde i forbindelse med kampagnen ”Hovedbyer på forkant”. I denne runde støtter Realdania konkrete bygge- eller omdannelsesprojekter, der er klar til realisering og strategisk forankret i en udviklingsplan/helhedsplan. Realdania lægger blandt andet vægt på, at projekterne er med til at aktivere et samarbejde mellem flere af byens aktører, og at projekterne skal være med til at løfte bymidten til gavn for borgere, besøgende og erhvervslivet. Ansøgningsfristen er torsdag den 28. februar 2019. 

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ved at knytte havnen tættere sammen med handelsgaden kan det umiddelbart forventes, at de lokale butikker bliver mere synlige over for både lokale borgere og turister. Større synlighed kan forhåbentlig bidrage til at flere ønsker at handle i butikkerne og dermed bevare butikkerne i nærområdet. Det er dog vigtigt at pointere, at større synlighed ikke alene vil sikre en større handel, hvorfor det er nødvendigt at fx Handelsstandsforeningen sætter initiativer i gang, som bakker op om og udnytter den større synlighed af butikkerne til især byens gæster.

       

      Et overdækket glasrum giver mulighed for at skabe et offentligt aktivt byrum i vinterhalvåret, som kan komme de lokale borgere til gavn. Eksempler på aktiviteter i glasrummet kunne være julemarkeder, grøntsagsmarkeder og loppemarkeder og derforuden kunne det også fungere som en fest- og kulturplads.

        

      
    • Organisering og kommunikation

      Projektet løftes i et samarbejde mellem Udviklingsafdelingen og Drift & Anlæg. Kultur & Fritid vil endvidere blive inviteret med i arbejdsgruppen, hvis projektet får tilført de nødvendige midler. Det lokale ejerskab til projektet er afgørende, hvis ønsket om flere og nye aktiviteter mellem havn og bymidten i Løgstør skal kunne indfries. Derfor involveres blandt andre Løgstør Handelsstandsforening, Kunsttorvets ejere og en bred vifte af lokale foreninger i processen fra start til slut. Eksterne rådgivere hyres ind til at omsætte de bærende ideer og konkrete ønsker og hensyn til et realiserbart projekt inden for den økonomiske ramme, der sættes for projektet.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      For at kunne søge støtte til projektet hos Realdania er det en forudsætning, at Vesthimmerlands Kommune kan fremskaffe den nødvendige medfinansiering på minimum 50 % af projektsummen. Den økonomiske ramme for projektet er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt, men skal projektet kunne modsvare Realdanias forventninger til originalitet og effekt, vurderes det, at projektet kan realiseres for maks 4.000.000 kr. svarende til en kommunal medfinansiering på 2.000.000 kr.

       

      Projektbudgettet rummer følgende aktiviteter:

      - opkøb og nedrivning af bygning - forventet udgift primo 2019

      - belægning, beplantning og byrumsinventar - forventet udgift i 2020

      - overdækket glasrum - forventet udgift i 2020

      - rådgivning - forventet udgift i 2019

      - kommunale arbejdstimer- forventet udgift i 2019 og 2020

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at Økonomiudvalget godkender indsendelse af ansøgning til Realdania den 28. februar, samt egenfinanciering til projektet som maksimalt udgør 2.000.000 kr over projektperioden
      • at Økonomiudvalget er indstillet på at afsætte midler i budget 2020, evt. 2021

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Administrationens indstilling godkendt.

      
    
  • 41.
    Igangsætning af skitseprojekt for ny marina ved Vesterbådhavn i Løgstør

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:    08.03.00-G01-1-19

      Sagsbeh.: Carsten Agesen

      
    • Resume

      I den nye udviklingsplan for Løgstør (Bilag 1 - Løgstør udviklingsplan 2018 11-26) er anført et projekt om udvidelse af Løgstør Havn. For at kvalificere dette forslag med hensyn til detaljeringsgrad og økonomi er det nødvendigt at få udarbejdet et mere konkret projekt.

       

      
    • Baggrund

      I budgetaftalen for 2018 er der afsat 500.000 kr. til marinaprojekt i Løgstør og Hvalpsund. Af de 500.000 kr er der i Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2018, dagsordenspunkt 139, besluttet at frigive 250.000 kr. til projektet med at åbne Frederik VII´s kanal. Derudover er der anvendt 24.500 kr. til andre rådgivere ifrb. med Marina arbejdet i Løgstør. Til at finansiere et skitseprojekt på den nye marina ved Vesterbådhavn i Løgstør foreslås de resterende 225.500 kr. anvendt til dette formål.

      Til vurdering af behovet er der udarbejdet et statistisk materiale (Bilag 2 - Statistik), der viser, at der er fuld belægning af kapaciteten i Løgstør, og at der er ledige pladser i både Hvalpsund og Rønbjerg. Det gælder dels fastliggere, men også gæstesejlere. Det foreslås derfor at det resterende beløb anvendes fuldt ud til projektet i Løgstør.

       

      VisitDanmark har udgivet en rapport om udviklingen på sejlerområdet (Bilag 3-Lystsejlerturismen i Danmark 2017). Rapportens konklusioner giver et praj om, hvor vi skal sætte ind på udviklingen af ny marina og hvordan, samt at det både er det ældre segment af sejlere, såvel som de unge børnefamilier der er "værd" at satse på. Rapporten fra 2017 fremsætter følgende konklusioner:

       

      - Lystsejlernes døgnforbrug er steget markant: 155% fra 2006 til 2017

      - Lystsejlerne bruger flere penge i døgnet end campister og feriehusgæster

      - Vigtigste parameter for valg af havn: Tidligere erfaringer

      - Booking har stort potentiale

      - Lystsejlerne er idag markant mere tilfredse med havnens serviceniveau, end i 2006

      - Markant tilbagegang i tilfredsheden med havnens faciliteter

      - En supplerende undersøgelse peger på utilfredshed med wi-fi og bad- og toiletfaciliteter

      - Et spirende generationsskifte er på vej - 13% flere danskere sejler med børn

       

      Klimaforandringerne betyder, at vi frem mod 2060 vil kunne forvente øget vandstand i Limfjorden på min. 20-30cm. Det betyder, at nuværende oversvømmelsesbeskyttelse skal forhøjes med min 30cm for at kunne klare 20-50års hændelser i fremtiden.

      Der, hvor administrationen anbefaler den nye marina, vil ydermolen til havnen give en særlig beskyttelse, idet de bagved liggende lokaliteter her, er svære at yde beskyttelse til inde på land. Her tænkes bl.a på forfyret, beddingen, fiskerihavnen og kongekajen. Derfor er det også administrationens anbefaling, at der arbejdes på et skitseprojektet i Løgstør, herunder oversvømmelsesbeskyttelse tænkt ind i den nye marina.

       

      Genåbningen af Frederik den VII´s kanal vil der også blive arbejdet med i nær fremtid. Et tidligt estimat fra COWI siger 5.400 ekstra overnattende både, hertil 2.700 gennemsejlende både ved en genåbning. Dette estimat er selvfølgelig behæftet med stor usikkerhed. Men alt andet lige vil der være stærkt øget behov for at kunne ligge til og overnatte i Løgstør havn, idet nuværende kapacitet i spidsbelastningsperioder er fuldt udnyttet.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Et skitseprojekt på en ny marina i Løgstør vil kunne give anbefalinger på én samlet løsning, der tilgodeser øget pladsbehov og tilgodeser sikring af Løgstør Havnefront mod stormflod, og i samme skitseprojekt giver et kvalificeret bud på økonomien.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Til at finansere et skitseprojekt på den nye marina ved Vesterbådhavn i Løgstør foreslåes de resterende 225.500 kr. anvendt til dettte formål.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at de resterende 225.000 kr. anvendes til udarbejdelse af et projekt på udvidelse af Havnen i Løgstør.



      Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2019, pkt. 17:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt med bemærkning om, at såfremt der kommer gang i udviklingen i og omkring marinaen i Hvalpsund, vil Teknik- og Miljøudvalget finde de nødvendige midler til udarbejdelse af et projekt for udbygningen af marinaen.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Bilag 1 - Løgstør Udviklingsplan 2018-11-26

      Bilag 2 - Statistik

      Bilag 3 - Lystsejlerturismen i Danmark 2017

      
    
  • 42.
    Endelig vedtagelse - Planlægning for biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:   01.02.05-P19-521-18

      Sagsbeh.: Helle Ingvardsen

      
    • Resume

      Forslag til plangrundlag og miljørapporter for biogasanlæg på Holmevej ved Farsø har været i offentlig høring. Der er indkommet indsigelser fra Haubro Sogns Beboerforening, Haubro Friskole, Danmarks Naturfredningsforening og derudover 15 adresser. Indsigelserne omhandler især kritik af placeringen samt bekymringer om lugt, øget trafikbelastning, ejendomsværdiforringelse, anlæggets visuelle påvirkning af landskabet. Forvaltningen indstiller justeringer af lokalplanen - herunder bonusvirkningen og bebyggelsens placering. Forvaltningen vurderer, at der er tale om en mindre teknisk tilpasning af et i forvejen stort anlæg. Dermed vil justeringerne ikke have gjort visualiseringerne væsentligt anderledes.  

       

      
    • Baggrund

      Vesthimmerland Biogas ApS ønsker at etablere et nyt biogasanlæg på adressen Holmevej 98, 9640 Farsø.

      Projektet har været i offentlig fordebat, og høringssvarene er behandlet på møde i Økonomiudvalget den 3. oktober 2018. Byrådet besluttede 1. november 2018 at udsende forslag til kommuneplantillæg nr. KP17-214-006, forslag til lokalplan nr. 1086 samt miljøvurdering af planforslagene og miljøkonsekvensvurdering af det konkrete anlæg i offentlig høring. Der er kommet indsigelser, som skal inddrages ved beslutning om endelig vedtagelse.   

      
    • Forventet konsekvens

      Kommuneplantillæg

      Kommuneplantillægget udlægger området til teknisk anlæg i form af biogasanlæg. Planområdet er ca. 11,4 ha. 

      Anlægget skal udformes og indpasses i området, så det fremstår som en helhed og passer sig afdæmpet ind i det nære omgivende miljø. Bygningsanlæg skal udføres i afdæmpede materialer, i respekt og overensstemmelse med lokalområdets bygningskultur.

       

      Lokalplan

      Det samlede anlæg består af tankanlæg, plansiloer, kedelanlæg, skorstene, bygning til teknikrum, mandskabslokaler, lager m.v. 

      Reaktortanke må ikke overstige 25 meter i højden. Eftergasnings-, lager-, separations-, udkørsels- og fortanke må ikke overstige 16 meter. Øvrige bygningsanlæg må ikke overstige 20 meter. De to skorstene må ikke overstige 60 meter. 

      Bebyggelsen skal fremstå som en helhed med hensyn til materialevalg, farve m.v. Der må ikke være blanke reflekterende overflader. Bebyggelsen og anlæg skal fremstå i grålige farver, og anlæg i beton kan fremstå i betonens naturlige farve. 

      Området er i forvejen delvist afskærmet af beplantningsbælte. Dette skal bevares. Hvor der ikke er beplantningsbælte, skal der etableres et.

       

      Miljørapporterne

      Det er vurderet, at den væsentligste miljøpåvirkning er trafikbelastning. Herudover har der i miljøvurderingerne været særligt fokus på anlæggets lugtemissioner.  

      Den samlede trafik til og fra biogasanlægget vil i gennemsnit bestå af ca. 29 transporter pr. dag på hverdage og i weekender. Én tung transport (lastbil, traktor eller lign.) er defineret som én tung kørsel ind på biogasanlægget og én tung kørsel ud af anlægget.  

      I spidsbelastningsperioder, eksempelvis i forbindelse med høst, vil der være flere daglige transporter. Den maksimale trafikbelastning forventes at være ca. 72 transporter/døgn, som primært forventes i forbindelse med høst (begrænset periode på ca. 2-3 uger i oktober). 

      Ved normal drift vil biogasanlægget ikke give anledning til væsentlige lugtgener i lokalområdet. Den beregnede lugtpåvirkning fra anlægget er beregnet til at være 10 LE/m3 eller derunder ved de nærmeste naboer. Således overholdes det gældende krav for lugt (maks. 10 LE/m3). 

      Borgere i og omkring Havbro har i fordebatten og høringsperioden udtrykt bekymring for risikoen for lugtgener. Lugtpåvirkningen fra anlægget er beregnet til at være 2-3 LE/m3 eller derunder i Havbro. Det betyder, at der med stor sandsynlighed vil være en meget begrænset lugtspredning til Havbro, der er beliggende ca. 2,0 km fra anlægget.

      Miljørapporterne indeholder visualiseringer af anlægget.  

       

       

      Indsigelser og indstilling til ændringer af lokalplanen 

       

      Der er indkommet indsigelser fra Haubro Sogns Beboerforening, Haubro Friskole, Danmarks Naturfredningsforening og derudover 15 adresser. Som bilag er vedlagt en oversigt med resumé af alle indsigelser med forvaltningens bemærkninger. Indsigelserne omhandler især kritik af placeringen samt bekymringer om lugt, øget trafikbelastning, ejendomsværdiforringelse, anlæggets visuelle påvirkning af landskabet.

       

      Der indstilles følgende justeringer af lokalplanen:

       

      • § 9.1 præciseres, så der ikke er tvivl om, at der er mulighed for opbevaring af afgasset biomasse indenfor planområdet.
      • § 9.2 og kortbilag 2 præciseres, så der ikke er tvivl om, at der skal etableres både vold og beplantning mod vest og nord. Planområdet skal være omgivet af både vold og beplantning til alle sider.
      • I § 6.4 om håndtering af overfladevand tilføjes, at opsamlet overfladevand også kan anvendes i processen, og ikke kun udsprinkles. Det giver god mening, at overfladevandet kan genanvendes.
      • Justering af bonusvirkningen i § 12.1. Den sammenfattende redegørelse indeholder en oversigt over de punkter i bonusvirkningen, der ændres.
      • Justering af bebyggelsens placering på kortbilag 2. Der vedlægges et nyt kortbilag 2.

       

      Justeringen af bonusvirkningen og bebyggelsens placering sker, fordi ansøger har bearbejdet projektet, og de ønsker ændringer, som gør driften mere hensigtsmæssig. Justeringen beskrives nærmere i den sammenfattende redegørelse, der er vedlagt som bilag.

       

      Det er vurderet, at der er tale om en mindre teknisk tilpasning af et i forvejen stort anlæg, og ændringerne udløser ikke krav om supplerende høring eller fornyet høring. Der er ikke tale om ny indførelse af bonusvirkning, men en teknisk tilpasning af bonusvirkningen i forhold til mere optimal drift. Det vurderes, at ændringerne ikke vil have gjort visualiseringerne væsentligt anderledes. Ændringerne medfører sandsynligvis en mindre visuel reduktion, idet omfanget af anlægget generelt komprimeres. 

       

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.  

       

      
    • Lovgrundlag

      Planlovens kapitel 4, 5 og 6.

      Miljøvurderingsloven

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral. 

       

      
    • Procesplan

      Efter endelig vedtagelse offentliggøres planen, hvorefter den vil være gældende.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at kommuneplantillægget vedtages uden ændringer,
      • at lokalplanen vedtages med de foreslåede justeringer og
      • at den sammenfattende redegørelse godkendes.



      Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2019, pkt. 19:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt med bemærkning om, at Teknik- og Miljøudvalget er  særligt opmærksom på de trafikale forhold jf. forvaltningens bemærkninger til pkt. 1.2 i bilag 5.

       

      Kirsten Moesgaard underettede om mulig inhabilitet grundet involvering i ejendomshandel.

      Teknik- og Miljøudvalget erklærede Kirsten Moesgaard for inhabil.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Forslag til lokalplan nr. 1086 - den version, der behandles politisk

      Miljørapport med visualiseringer og forside - version der sendes i offentlig høring

      Miljøkonsekvensrapport med visualiseringer - version der udsendes i offentlig høring

      Sammenfattende redegørelse planlægning for Biogasanlæg

      Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger.pdf

      Forslag til Kommuneplantillæg - den version, der behandles politisk

      DN kommuneplantillæg

      DN lokalplan

      DN miljørapporter

      Alle indsigelser samlet uden DN

      Nyt kortbilag 2 til endeligt vedtaget lokalplan

      
    
  • 43.
    Godkendelse af arealerhvervelse til regnvandsbassin ved Herredsbækken, Aars sydvest, spildevandstillæg nr. 23

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 13.06.04-P20-1-18

      Sagsbeh.: Rasmus Wermuth Jensen

      
    • Resume

      Godkendelse af erhvervelse af servitutter for ledningsanlæg og erhvervelse af areal til regnvandsbassin ved Herredsbækken, Aars sydvest, i henhold til tillæg nr. 23 til Vesthimmerlands Kommunens Spildevandsplan 2012-2020.

      Erhvervelse sker ved ekspropriation, alternativt ved frivillige aftaler.

       

      
    • Baggrund

      Tillæg nr. 23 for afvanding i Aars sydvest til Vesthimmerlands Kommunes Spildevandsplan 2012-2020 er godkendt 24. januar 2019 af Byrådet.

      Af tillægget til spildevandsplanen fremgår, at der skal etableres nyt regnvandsbassin og ledningsanlæg.

      Ved udstykning af matr. 1s og 1ac blev der lavet tillæg nr. 19, nyt boligkvarter i Aars Vest – Galgehøj, til Vesthimmerlands Kommunes Spildevandsplan 2012-2020. I tillægget beskrives at regnvandet ledes til nærliggende uspecificeret vandløb.

      Set i sammenhæng med, at regnvand ikke kan forsinkes indenfor byggemodningen Galgehøj, er det ønsket, at der laves en helhedsplan for håndtering af regnvand i området. Dette så håndteringen fremtidssikres, og fremtidige udstykninger i området også kan aflede til denne løsning.

       

       

      Følgende Ejendomme forventes berørt:

      Matr. nr. 1a Stenildvad Gde., Aars

       

      I forbindelse med at projektet færdigprojekteres samt ved forhandlingerne med lodsejerne, kan der ske mindre justeringer i forhold til skitseprojektet. Endelig opmåling af de berørte arealer foretages efter arbejdets udførelse.

      Anlægsarbejdet forventes i gangsat primo 2019.

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling har været i indledende dialog med grundejer om salg af areal til Vesthimmerlands Kommune. Umiddelbart er grundejer ikke interesseret i at afhænde arealet.

       

      
    • Lovgrundlag

      I forsættelse af vedtagelsen af tillæg nr. 23 til Spildevandsplanen 2012-2020 kan byrådet med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 58 beslutte at ekspropriere de dertil nødvendige servitutter og arealer, såfremt erhvervelsen ikke kan ske ved frivillige aftaler mellem Vesthimmerlands Kommune og grundejer.

      Ekspropriationen vil blive gennemført efter reglerne i Vejlovens kap. 10.

      
    • Økonomi

      Omkostninger til arealerhvervelse er afsat på byggemodning Galgehøj. Den samlede omkostning er skønnet til 250.000 kr.

       

      
    • Procesplan

      Tidsfristerne i processen er følgende:

      • Politisk beslutning om igangsætning af ekspropriation.
      • Indkaldelse af ejere til åstedsforretning og offentlig annoncering. 4 uger før åstedsforretning.
      • Åstedsforretning.
      • Mulighed for yderligere bemærkninger. 4 uger efter åstedsforretning.
      • Politisk godkendelse af ekspropriation.
      • Meddelse om ekspropriationsbeslutning til ejere. Klagefrist 4 uger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at de nødvendige arealer og servitutrettigheder til gennemførelse af regnvandsbassin, adgangsveje og ledningsanlæg ved Herredsbækken i Aars sydvest i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 58 og tillæg nr. 23 til Vesthimmerlands Kommunes Spildevandsplan 2012-2020 erhverves ved ekspropriation, alternativt ved frivillige aftaler og
      • at forhandlinger og aftaleindgåelser sker under forbehold af ekspropriationens fremme.
      • at Teknik- og Miljøudvalget udpeger en politisk repræsentant til åstedsforretning.



      Teknik- og Miljøudvalget, 4. februar 2019, pkt. 25:

      Administrationens indstilling anbefales godkendt med bemærkning om, at Teknik- og Miljøudvalget indstiller at Uffe Bro udpeges som repræsentant til åstedsforretning.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Teknik- og Miljøudvalgets indstilling anbefales godkendt.

      
    
  • 44.
    Valg til Eniigs repræsentantskab 2019

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 13.01.00-A30-1-19

      Sagsbeh.: Jens Bach Storgaard

      
    • Resume

      I 2019 er der valg til Eniigs repræsentantskab, hvor Vesthimmerlands Kommune har omkring 250 - 300 stemmer. Økonomiudvalget skal beslutte, hvordan kommunens stemmer skal fordeles.

      
    • Baggrund

      Vesthimmerlands Kommune har mulighed for at stemme i forbindelse med valg til Eniigs repræsentantskab, der er Eniigs øverste myndighed. Repræsentantskabet vil efter valget have 385 medlemmer valgt i 11 geografiske valgområder. Repræsentantskabsmedlemmerne er med til at sætte retningen for Eniig. Antallet af stemmer afhænger af antal elforbrugsmålere. Det betyder ifølge valgregulativet for Eniig, at hver elforbrugsmåler giver en stemme. Der findes på nuværende tidspunkt ikke en samlet opgørelse over, hvor mange elforbrugsmålere kommunen har, men det anslåes at være omkring 250-300 målere, hvilket udløser et tilsvarende antal stemmer.

       

      Kommunen ligger i valgområde 5, hvor der er mulighed for at vælge blandt 42 opstillede kandidater, der kan vælges for en to-årig periode (se vedlagte bilag). Der skal vælges 35 repræsentantskabsmedlemmer i valgområdet.

       

      Til inspiration for Økonomiudvalget vedlægges beslutning om fordeling af stemmer til Eniigs repræsentantskab fra Økonomiudvalget i Randers Kommune.

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

      
    • Lovgrundlag

      Valgregulativ for Eniig a.m.b.a.

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

      
    • Procesplan

      Valget i 2019 foregår digitalt og finder sted i perioden fra den 25. februar kl. 10.00 til den 18. marts kl. 16.00.

       

      Alle stemmeberettigede modtager i perioden mellem den 25. februar og den 1. marts 2019 en unik valgkode med posten, hvorefter der kan stemmes på internetsiden eniig.dk/valg.

       

      Efter Økonomiudvalgets beslutning om fordeling af stemmerne, vil administrationen afgive stemmerne i overensstemmelse med beslutningen inden den 18. marts 2019.

       

      Valgresultatet offentliggøres den 25. marts 2019.

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget

      
    • Indstilling

      • at der træffes beslutning om, hvordan kommunens stemmer skal fordeles.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Økonomiudvalget besluttede, at der ikke skal stemmes til repræsentantskabsvalget i Eniig.

      
    • Bilag

      Kandidater til Eniigs repræsentantskabsvalg 2019

      Valgområder

      Beslutning fra Økonomiudvalget i Randers Kommune vedr. valg til repræsentantskabet Eniig

      
    
  • 45.
    Orientering om ledige boliger i Aars Boligforening - Afdeling Aars C og Løgstør Boligforening, afdeling 1 og 6n

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 03.11.00-G00-2-18

      Sagsbeh.: Gitte Slotved

       

      
    • Resume

      Månedlig indberetning af ledige almene  boliger i henhold til byrådsbeslutning.

       

      
    • Baggrund

      Aars Boligforening oplyser, at der pr. 1. februar 2019 er 5 ledige boliger i afdeling Aars C.

       

      Løgstør Boligforening oplyser, at  der er 2 ledige boliger i afdeling 1 og 2 ledige boliger i afdeling 6.

       

       

      Jan

      Feb

      Aars Boligforening

       

       

      Afdeling Aars C

      -

      5

       

       

       

      Løgstør Boligforening

       

       

      Afdeling 1

      2

      2

      Afdeling 6

      2

      2

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Taget til efterretning.

      
    
  • 46.
    Orientering om solgte boligparceller og erhvervsgrunde

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 13.06.02-G01-602-19

      Sagsbeh.: Tanja Bach Nørgaard

      
    • Resume

      Orientering om solgte boligparceller og erhvervsgrunde i Vesthimmerlands Kommune.

       

      
    • Baggrund

      En orientering om status over solgte boligparceller og erhvervsgrunde i Vesthimmerlands Kommune, delt på de 4 store byer i kommunen.

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

       

      Taget til efterretning.

      
    
  • 47.
    Meddelelser

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.01.00-A00-668-18

      Sagsbeh.: Eva Bach

       

      
    • Resume

      Orientering af Økonomiudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Orientering fra formanden.

       

      Orientering fra administrationen.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Økonomiudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

       

      
    • Beslutning

      Fraværende: Ingen

      • Orientering om Generalforsamling i Hærvejskomiteen
      • Orientering om møde i Nordjyllands Kredsråd
      • Orientering om kommende møde i Nordjyllands Beredskab
      • Orientering om status på arbejdet med nye turismedestinationer
      • Orientering om status på livestreaming
      • Orientering om afklaring af ønske om for retningslinjer politikeres besøg på kommunale institutioner
      • Orientering om seminar for Byrådet 14. og 15. marts 2019
      • Orientering om opgaver vedr. databeskyttelsesforordningen

       

      • Orientering om inventar Strandby Skole

       

       

      Orienteringerne blev taget til efterretning.

      
    
  • 48.
    Lukket - Meddelelser

    
  • 49.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Farsø

    
  • 50.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Løgstør

    
  • 51.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Løgstør

    
  • 52.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Haubro

    
  • 53.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Aars

    
  • 54.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Aars

    
  • 55.
    Lukket - Handel med fast ejendom, Overlade

    

Selvbetjening

Alle løsninger
Møder i Økonomiudvalget:
  • 11. december 2019
  • 20. november 2019
  • 13. november 2019
  • 13. november 2019
  • 23. oktober 2019
  • 23. oktober 2019
  • 02. oktober 2019
  • 11. september 2019
  • 11. september 2019
  • 28. august 2019
  • 28. august 2019
  • 21. august 2019
  • 26. juni 2019
  • 26. juni 2019
  • 20. juni 2019
  • 12. juni 2019
  • 23. maj 2019
  • 15. maj 2019
  • 15. maj 2019
  • 10. april 2019
  • 10. april 2019
  • 13. marts 2019
  • 13. februar 2019
  • 13. februar 2019
  • 24. januar 2019
  • 16. januar 2019
  • 16. januar 2019
  • 16. januar 2019
Tilbage til oversigt

Byrådets og udvalgenes åbne punkter

Dagsordener og referater før okt. 2018

Email til redaktør: Eva Bach

  • Borger
  • >Barn
  • >Bolig og Byggeri
  • >Ung
  • >Miljø og Natur
  • >Voksen
  • >Trafik og Veje
  • >Senior
  • >Beredskab
  • Erhverv
  • >Affald og Miljø
  • >Arbejdskraft
  • >Erhvervsservice
  • >Erhvervsstrategier
  • >Landbrug og virksomheder
  • >Tilladelser og bevillinger
  • >Udbud og Indkøb
  • >Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • >Begivenheder og Events
  • >Kultur og fritid
  • >Fritidsliv
  • >Aktiviteter for børn og unge
  • >Turisme
  • >Naturoplevelser
  • >Kultursamarbejde
  • >Prisuddelinger
  • Politik
  • >Byråd og Udvalg
  • >Politikker og Planer
  • >Råd og Nævn
  • >Visioner og Strategier
  • >Dagsordener og Referater
  • >Økonomi og Budget
  • >Høringer og Afgørelser
  • >Valg
  • Kommunen
  • >Kontakt og åbningstider
  • >Om kommunen
  • >Landsbyliv
  • >Tilflytter
  • >Presse og kommunikation
  • >Nyheder, presse og sociale medier
  • >Kommunen som arbejdsplads
  • >Fundraising og crowdfunding

Vesthimmerlands Kommune

Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Telefonnummer 99 66 70 00
post@vesthimmerland.dk 
sikkerpost@vesthimmerland.dk

CVR-nummer 29 18 94 71
Ean-numre
Øvrig kontaktinformation
Privatliv og databeskyttelse

 

Redaktørlogin

Vi anvender cookies på denne hjemmeside til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at klikke på et link på denne side, giver du os tilladelse til at sætte cookies. Læs vores cookiepolitik