Logo
Leveret af Google Translate
  • Borger
  • Erhverv
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • Politik
  • Kommunen

> Barn > Bolig og Byggeri

> Ung > Miljø og Natur

> Voksen > Trafik og Veje

> Senior > Beredskab

> Affald og Miljø > Arbejdskraft

> Erhvervsservice > Erhvervsstrategier

> Landbrug og virksomheder > Tilladelser og bevillinger

> Udbud og Indkøb > Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme

> Begivenheder og Events > Kultur og fritid

> Fritidsliv > Aktiviteter for børn og unge

> Turisme > Naturoplevelser

> Kultursamarbejde > Prisuddelinger

> Byråd og Udvalg > Politikker og Planer

> Råd og Nævn > Visioner og Strategier

> Dagsordener og Referater > Økonomi og Budget

> Høringer og Afgørelser > Valg

> Kontakt og åbningstider > Om kommunen

> Landsbyliv > Tilflytter

> Presse og kommunikation > Nyheder, presse og sociale medier

> Kommunen som arbejdsplads > Fundraising og crowdfunding

Du er her: Forside / Politik / Dagsordener og Referater

  • Dagsordener og Referater
    • > Hvad talte de om?

Dagsordener og Referater

Her kan du finde online dagsordner og referater fra møderne i Vesthimmerlands Kommunes Byråd, Økonomiudvalg, de stående udvalg samt en række andre udvalg.

Dagsorden med kuglepen

 

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget

Mødedato: 04-02-2019 15:30:00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet: Fold alle ud
  • 2.
    Godkendelse af dagsorden

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.13.06-P22-52-18

      Sagsbeh.: Morten Lund

      
    • Resume

      Godkendelse af dagsorden er et fast punkt på møderne i Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Godkendelse af dagsorden.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Forretningsorden § 5 stk. 2.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

        

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at Beskæftigelsesudvalget godkender dagsorden. 

      
    
  • 3.
    Orientering fra formand og administration

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.13.06-P22-53-18

      Sagsbeh.: Morten Lund

      
    • Resume

      Orientering fra formand og administration er et fast punkt på møderne Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Orientering fra formand og administration.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

        

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

      
    
  • 4.
    Opfølgning på verserende sager

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.13.06-P22-54-18

      Sagsbeh.: Morten Lund

      
    • Resume

      Opfølgning på verserende sager er et fast punkt på møderne i Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Opfølgning på verserende sager.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

      
    • Bilag

      Vedrørende organisering og faglig stillingtagen ved opstart af en sygedagpengesag

      
    
  • 5.
    Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Vesthimmerlands Kommune

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.15.20-G01-1-18

      Sagsbeh.: Peter Riis Kristensen

      
    • Resume

      Orienteringspunkt om status på beskæftigelsesindsatsen i Vesthimmerlands Kommune. Punktet tager udgangspunkt i vedhæftede nøgletalsrapport udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rapportering (STAR).

       

      
    • Baggrund

      Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) udarbejder månedligt en rapport, som er tilgængelig på jobindsats.dk.

       

      Rapporten indeholder en status på implementeringen af de større reformer i landets jobcentre pr. oktober 2018.

       

      Alle figurer i rapporten viser kommunens egne tal for de seneste 25 måneder sammenlignet med gennemsnittet for hele landet og gennemsnittet for top 10 i landet.

       

      
    • Forventet konsekvens

      STARS's nøgletalsrapport giver kommunerne mulighed for at sammenligne egne resultater med andre kommuner, og dermed også bedre muligheder for at videns- og erfaringsdele, og samtidig bidrage til at synliggøre resultaterne med henblik på optimering af indsatserne. 

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Af væsentlige fokuspunkter til orientering for Beskæftigelsesudvalget jf. fra STAR's nøgletalsrapport, fremhæves følgende (Vesthimmerlands Kommunes placering er nævnt i parantes):

       

      Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

       

      Sigtelinje:

      • Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv (nr. 62 i hele landet).

       

      Implementeringsindikatorer:

      • Virksomhedsrettet indsats for personer i ressourceforløb skal styrkes (Nr. 15 i hele landet).
      • Progression blandt borgere i små fleksjob (nr. 62 i hele landet).
      • Andelen af personer under fleksjobordningen, som er i fleksjob, skal øges (nr. 18 i hele landet).

       

      Nøgletal for kontanthjælpsreformen

       

      Sigtelinje:

      • Antallet af personer på kontant- og uddannelseshjælp skal reduceres (nr. 62 i hele landet).

       

      Implementeringsindikatorer:

      • Flere unge skal i brobygningsforløb (nr. 85 i hele landet).
      • Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtageres skal styrkes (nr. 9 i hele landet).
      • Virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal styrkes (nr. 60 i hele landet).

       

      Nøgletal for sygedagpengereformen

       

      Sigtelinje:

      • Sygefraværet skal nedbringes varigt (nr. 46 i hele landet).

       

      Implementeringsindikatorer:

      • Flere sygemeldte skal have en tidlig virksomhedsrettet indsats (nr. 48 i hele landet).
      • Flere sygemeldte skal have en tidlig opfølgning (nr. 81 i hele landet).
      • Personer i jobafklaringsforløb skal have en virksomhedsrettet indsats (nr. 82 i hele landet).

       

      Nøgletal for besæftigelsesreformen

       

      Sigtelinje:

      • Antallet af dagpengemodtagere skal reduceres varigt (nr. 57 i hele landet).

       

      Implementeringsindikatorer:

      • Nyledige dagpengemodtagere skal hurtigt i gang med et samtaleforløb (nr. 7 i hele landet).
      • Nyledige dagpengemodtagere skal have et tidligt og intensivt samtaleforløb (nr. 12 i hele landet).
      • Flere dagpengemodtagere skal have et virksomhedsrettet tilbud (nr. 44 i hele landet).

       

      Nøgletal for to- og trepartsaftaler om integration

       

      Sigtelinje:

      • Flest muligt flygtninge og familiesammenførte flygtninge skal arbejde og forsørge sig selv (nr. 65 i hele landet).

       

      Implementeringsindikatorer:

      • Den generelle virksomhedsrettede indsats for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal styrkes (nr. 66 i hele landet).
      • Andelen af jobparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal stige (nr. 54 i hele landet).

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at STAR's nøgletalsrapport tages til efterretning.

      
    • Bilag

      STAR - Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Vesthimmerlands Kommune

      
    
  • 6.
    Nøgletal for Beskæftigelsesudvalget - februar 2019

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.15.20-G01-1-18

      Sagsbeh.: Peter Riis Kristensen

      
    • Resume

      Orienteringspunkt om status på beskæftigelsesområdet i Vesthimmerlands Kommune.

       

      
    • Baggrund

      Beskæftigelsesudvalget orienteres kvartalsvist om udvikling og status på beskæftigelsesområdet i Vesthimmerlands Kommune med udgangspunkt i relevante nøgletal.

       

      Nøgletalskataloget indeholder en oversigt over følgende områder:

       

      • A-dagpenge
      • Uddannelseshjælp
      • Kontanthjælp
      • Sygedagpenge
      • Jobafklaringsforløb
      • Integration
      • Asyl

       

      Kataloget indeholder desuden en samlet oversigt over jobcentrets målgrupper.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger. 

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Til Beskæftigelsesudvalgets orientering fremhæves nedenstående nøgletal. De øvrige områder er beskrevet nærmere i det vedhæftede nøgletalskatalog.

       

      • Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken er faldet fra 4,4% til 4,0% det seneste år.
      • Antal fuldtidspersoner i jobcentrets målgrupper er faldet med 285 personer, svarende til 6,5%. De største procentvise fald ses på A-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb og førtidspension.
      • De største procentvise stigninger ses på fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb.
      • Antal indkvarterede i Asylcenter Vesthimmerland er de seneste 2 år faldet med 63,6%.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

      
    • Bilag

      Nøgletalskatalog februar 2019

      
    
  • 7.
    Minibudgetopfølgning pr. 30. november 2018 - Beskæftigelsesudvalget

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.30.00-Ø00-319-18

      Sagsbeh.: Randi Janner Langgard

      
    • Resume

      Minibudgetopfølgningen pr. 30. november 2018 på Beskæftigelsesudvalgets område udviser et forventet merforbrug på 294.000 kr.

       

      
    • Baggrund

      I henhold til lovgivning og vedtaget tidsplan af direktionen skal der udarbejdes en minibudgetopfølgning pr. 30. november 2018 til Beskæftigelsesudvalget.

        

      
    • Forventet konsekvens

      Budgetopfølgningen på Beskæftigelsesudvalgets område pr. 30. november 2018 viser følgende resultat på politikområder efter, at budgettet er korrigeret i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2018:

       

       

       Materialet er vedhæftet som bilag og gennemgås på mødet.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

         

      
    • Lovgrundlag

      Budget- og regnskabssystem for kommuner afsnit 7.7.4.

        

      
    • Økonomi

      Et forventet merforbrug på 294.000 kr. som vil have den økonomiske konsekvens, at der vil være et likviditetstræk på kommunens kassebeholdning.

       

      
    • Procesplan

      Minibudgetopfølgningen pr. 30. november 2018 skal kun behandles i Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at minibudgetopfølgningen pr. 30. november 2018 tages til efterretning.

      
    • Bilag

      Budgetopfølgning 181130 BES

      
    
  • 8.
    Decisionsskrivelse vedr. beretning om revision af de sociale regnskaber for 2017 på områder med statsrefusion for Vesthimmerlands Kommune

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.32.00-K01-52-18

      Sagsbeh.: Randi Janner Langgaard

      
    • Resume

      Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået revisionsberetningen for 2017 og har i den forbindelse alene taget stilling til revisors bemærkninger af betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets sagsområder.

      Ministeriet har med tilfredshed noteret sig, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemærkninger på ministeriets område og har derudover ikke yderligere bemærkninger.

       

      
    • Baggrund

      Beskæftigelsesudvalget behandlede på mødet 13. august 2018 revisionsberetning nr. 11 - løbende revision af regnskab 2017 og revisionsberetning nr. 12 - årsberetning 2017.

      Efterfølgende har Udlændinge- og Integrationsminsteriet 11. december 2018 udarbejdet en decisionsskrivelse vedr. beretningen - for så vidt angår områder af betydning for statsrefusion og tilskud på ministeriets område.

       

      Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer med tilfredshed, at revisor ikke har forbehold eller revisionsbemækninger på miniteriets område.

       

      Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke yderligere bemærkninger.

       

      Opfølgning på tidligere beretninger

      Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig, at der ikke har været bemærkninger i beretningen for regnskabsåret 2016, der har nødvendiggjort opfølgning på ministeriets område i forbindelse med revisors gennemgang af regnskabet 2017.

       

      Generelle bemærkninger

      Udlændinge- og Integrationsministeriet går ud fra, at kommunen har rettet samtlige fundne fejl og, at revisor har påset, at der er sket udbetalings- og refusionsmæssige berigtigelse i de sager, hvor dette har været påkrævet.

      Ministeriet understreger, at det er en forudsætning for at få udbetalt statsrefusion, at sagerne er behandlet korrekt. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at kommunen overholder lovgivningen og, at der er den fornødne kvalitet i sagsbehandlingen.

       

      Lovgrundlag

      Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennemgået de dele af revisionsberetningen, der vedrører ydelser og tilskud på ministeriets område, som er omfattet af bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets ressortområder, der senest er ændret ved Bekendtgørelse nr. 1591 af 15. december 2017.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen udfører ledelsestilsyn, som er med til at skabe et fundament for læring, viden og handling i Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen, der skal være med til at sikre målsætningen om at styrke medarbejdernes faglige niveau, kompetencer og engagement. Ledelsestilsynet udføres 2 gange om året' og skal være med til at sikre, at administrationen og sagsbehandlingen er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis i forhold til lovgivningen, politiske målsætninger og gældende budgetter.

      Derudover ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Kommunestyrelsesloven og kommunens revisionsregulativ.

       

      
    • Økonomi

      Der er foretaget refusionsmæssig berigtigelser i de sager, hvor revisionen har påkrævet dette.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkning.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at decisionsskrivelsen tages til efterretning og videresendes til Byrådet via Økonomiudvalget. 

      
    • Bilag

      Decisionsskrivelse vedrørende sociale regnskaber for 2017 - Udlændinge- og Integrationsministeriet

      
    
  • 9.
    Statusnotat - Integrationsteam

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 15.40.00-G01-151-18

      Sagsbeh.: Randi Janner Langgard

      
    • Resume

      Der er udarbejdet statusnotat, som beskriver Integrationsteamet.

      Notatet indeholder beskrivelse af følgende: Formål, målgrupper omfattet af integration, modtagelse, beskæftigelsesindsats, sprogskole, familiekonsulenter, repatriering, garantistillelse for familiesammenførte og nøgletal.

       

      
    • Baggrund

      Der er tidligere blevet besluttet, at der til hvert Beskæftigelsesudvalgsmøde skal udarbejdes et statusnotat på et af fagområderne under udvalget.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Integrationsloven og Lov om en aktiv socialpolitik.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Statusnotatet skal kun behandles i Beskæftigelsesudvalget, og har ikke tidligere været behandlet.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at statusnotatet tages til efterretning.

      
    • Bilag

      Statusnotat - Integrationsteam (BEU 07.01.2019)

      Oplæg tema Integration BU 4. februar 2019

      
    
  • 10.
    Fra folkeskole til faglært - Indsatser og organisering i Vesthimmerlands Kommune

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 15.20.00-G01-32592-18

      Sagsbeh.: Karin Balling Olsen

      
    • Resume

      Orientering vedrørende aftale Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden

       

      
    • Baggrund

      Et bredt flertal af Folketingets partier har 22. november 2018 indgået aftalen” Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”. Aftalen skal øge søgningen til og styrke gennemførelsen af erhvervsuddannelserne og indeholder derfor også en styrket indsats i grundskolen.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Aftalen består af en række nye initiativer, som tilsammen skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Initiativerne retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge. 

      Intentionen med aftalen er at sikre, at erhvervsskolerne har gode rammer, der kan understøtte høj faglig kvalitet samt styrke søgningen til og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne. Følgende indgår bladnt andet i aftalen.

      • Styrke praksisfagligheden i folkeskolen: Dette skal sikres via mere praksisfaglighed i folkeskolen ved at skabe bedre rammer for et mere forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsskoler. Folkeskolens udskolingselever skal have et større kendskab til erhvervsuddannelserne samt en fortrolighed med erhvervsskolernes faciliteter og lærere. Dette skal ske ad flere veje – ved at udskolingseleverne kan tage deres valgfag på erhvervsskolerne, og ved at erhvervsskolelærerne kan varetage undervisning i folkeskolen
      • Skabe et stærkere fundament for de unges valg af ungdomsuddannelse
      • Kommunerne får mulighed for at udbyde valgfag for elever i folkeskolens 7.-9. klasse på erhvervsskolerne
      • Etablering af et nationalt program, som bliver retningsgivende for indsatser relateret til valg af ungdomsuddannelser

       

      • Nedsættelse af en ekspertgruppe, der dels skal komme med anbefalinger til, hvordan introduktionen til ungdomsuddannelserne kan styrkes og kvalificere elevernes valg af ungdomsuddannelse, dels anbefale en ny model for rammerne for vurdering af elevernes uddannelsesparathed

       

      • Kommunalbestyrelsen forpligtes til at udarbejde lokale måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne

       

      • Nedsættelse af ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan 10. klasse indholdsmæssigt kan rettes imod erhvervsuddannelserne og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskolernes lokationer

       

      • Præmie, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasse på vegne af kommunen

       

      • Erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne

       

      • Udvidet adgang til grundforløbets 1. del

       

      • Nyt grundforløb med en samlet fast varighed på ti uger forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. (GF+) for de lidt ældre elever

       

      • Mulighed for, at praktikvirksomheder og kommende erhvervsuddannelseselever i løbet af udskolingen giver hinanden et praktikpladstilsagn

       

      • Praktikportalen udvikles til også at understøtte virksomhedernes dialog med skolerne om elevens uddannelsesforløb, fremdrift og resultater 

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Regeringsaftale Fra folkeskole til faglært af 22. november 2018.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Regeringsaftalen forventes fremsat som lovforslag i marts 2019.  

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget. 

       

      
    • Indstilling

      • at sagen tages til efterretning.

      
    • Bilag

      aftale-Fra-folkeskole-til-faglaert

      
    
  • 11.
    Kommissorium for endelig etablering af ungemiljø

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 17.27.00-G01-43-18

      Sagsbeh.: Peter Riis Kristensen

      
    • Resume

      Punktet omhandler behandling af kommissorium for endelig etablering af ungemiljø i Jutlanderbygningen, herunder projektorganisering samt tids- og procesplan for det fremadrettede arbejde.

       

      
    • Baggrund

      Byrådet besluttede på mødet 13. december 2018 at godkende Beskæftigelsesudvalgets forslag om etablering af et ungemiljø i Jutlanderbygningen i Aars. Beslutningen blev taget med baggrund i udarbejdet notat og business case, hvor visioner, formål og økonomi for etablering af ungemiljø blev beskrevet.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Den forventede konsekvens er, at arbejdet med den endelige etablering af ungemiljø i Jutlanderbygningen påbegyndes.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Med Byrådets godkendelse 13. december 2018, står processen nu foran arbejdet med den endelige etablering af ungemiljø i Jutlanderbygningen.

       

      Dette indbefatter de arbejdsgange, som skal igangsættes for i praksis at imødekomme de nedenfor beskrevne visioner og mål. Der iværksættes således en tosporet proces, som overordnet indebærer:

      1. Idégenererings- og opsamlingsproces med inddragelse af de unge i relation til indretning af ungemiljø og efterfølgende drift
      2. Ombygnings- og renoveringsproces af de fysiske rammer

       

      Til arbejdet med realisering af mål og visioner, er der udpeget en projektejer, en styregruppe og en projektgruppe.

       

      De involverede er etableret med det formål at sikre koordinering og fremdrift i relation til de beskrevne visioner og mål samt at sikre lokal forankring i de relevante afdelinger under Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

       

      Projektrganiseringen for arbejdet er:

       

      Projektejer

      • Morten Lund, Direktør, Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

       

      Styregruppe

      • Morten Lund, Direktør, Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
      • Lone Lollesgaard, Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef
      • Erik Krogh Pedersen, afdelingsleder UNGVesthimmerland

       

      Projektgruppe

      • Lone Lollesgaard, Uddannelses- og Arbejdsmarkedschef
      • Erik Krogh Pedersen, afdelingsleder UNGVesthimmerland
      • Peter Riis Kristensen, Faglig koordinator, Staben
      • Karin Balling Olsen, Udviklingskonsulent, Staben
      • Marlene Holm, Økonomikonsulent, Staben

       

      Der kan ad hoc inddrages relevante fagpersoner til at belyse aktuelle emner og spørgsmål, eksempelvis medarbejdere fra IT, UNGVesthimmerland, Ungerådet, Team Ejendom etc.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Team Ejendom har udarbejdet et estimat over de samlede etableringsudgifter ved renovering af arbejdspladser til personale fra UNGVesthimmerland og udvikling af base for Ungemiljø. Disse beløber sig til 3,95 mio. kr. i alt og indbefatter blandt andet udgifter til etablering af kontorer og ungemiljø, etablering af ventilation, toiletter og handicaptoiletter, udførelse af malerarbejde, VVS arbejde og lignende. Byrådet godkendte 13. december 2018 en anlægsbevilling på 3.350.000 kr. finansieret af kassebeholdningen til dækning heraf. Anlægsbevillingen svarer til det forventede salgsprovenu, der kan opnås ved salg af Vølundsvej 10 og Gislumvej 33. I tillæg hertil godkendte Byrådet at anlægsbevillingen på 600.000 kr. fra budgetaftale 2018 anvendes til ombygning og renovering af Jutlanderbygningen til etablering af Ungemiljø.

       

      
    • Procesplan

      Tids- og procesplan er beskrevet i kommissorium.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at kommissorium for endelig etablering af ungemiljø godkendes.

      
    • Bilag

      Kommissorium - Endelig etablering af ungemiljø

      
    
  • 12.
    Ungeudspil : Mod på livet - vejene til uddannelse og job

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 15.20.00-G01-26252-19

      Sagsbeh.: Karin Balling Olsen

      
    • Resume

      Orientering om regeringens ungeudspil : Mod på livet - vejene til uddannelse og job.

       

      
    • Baggrund

      Regeringen præsenterede i december 2018 et nyt ungeudspil, der har til formål at gøre unges vej til uddannelse og job bedre.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Udspillet omfatter to spor:

      • Alle unge, der selv tager en ungdomsuddannelse.
      • Unge i kontanthjælpssystemet, der endnu ikke har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse Udspillet består af en række initiativer, der skal give bedre afsæt til de unge, der efter grundskolen står over for valg om deres fremtid.

       

       Spor 1 – Alle unge, der selv tager en ungdomsuddannelse

       1.1 Kvalitet, resultater og udbud

      • Et nyt taxameter- og tilskudssystem
      • Bedre uddannelsesdækning i tyndt befolkede områder
      • Mere viden om institutionslandskabet

       1.2 Sammenhæng i vejen til uddannelse: En hestesko videre

      • Nyt henvisningstaxameter fra gymnasier til erhvervsskoler
      • Harmonisering af institutionslovgivningen
      • Flere erhvervsskoler og gymnasier under samme tag
      • Bedre vejledning om valg af videregående uddannelse
      • Større indsigt i de unges trivsel

        

      Spor 2 – Unge i kontanthjælpssystemet

       2.1 Unge skal uddanne sig, når de er klar

      •  Job som et skridt på vejen til uddannelse.

      Unge under 30 år i kontanthjælpssystemet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal fremover modtage "ungehjælp" frem for uddannelseshjælp. Ydelsen vil være på samme niveau som før.

       Regeringen ønsker, at:

      • Indføre en ny visitationskategori, så unge også kan visiteres som jobparate.  
      • Justere uddannelsespålægget for aktivitetsparate, så kommunen altid skal overveje, om den rigtige vej for disse unge i første omgang er et job
        (Målgruppen for initiativerne om en mere jobrettet indsats er unge, der vurderes at være tættere på arbejdsmarkedet og uddannelse. Det betyder, at der stadig vil være en gruppe, der er langt fra både uddannelse  og arbejdsmarkedet, og som ikke berøres af initiativerne).
      • Jobrettet indsats efter to uddannelsespålæg. Regeringen foreslår, at indføre en jobrettet indsats efter to uddannelsespålæg, så indsatsen altid skal rettes mod job, hvis en ung to gange tidligere er overgået til en uddannelse som led i et uddannelsespålæg, men dernæst er faldet fra.         
      • Fra efterværn til forværn for udsatte unge. Regeringen vil understøtte den tidlige indsats og sikre et mere jobrettet fokus i overgangen til voksenlivet. Fokus på uddannelse og beskæftigelse, herunder mulighed for eksempelvis fritidsjob og praktikforløb.
      • Øget kommunalt incitament i overgangen til uddannelse. Med "Aftale om bedre veje til uddannelse og job" får kommunerne per 1. august 2019 ansvaret for alle unge under 25 år, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Kommunerne får også ansvaret for at etablere en ny kommunal ungeindsats, der skal koordinere den samlede ungeindsats på tværs af uddannelses-,beskæftigelses- og socialindsatsen i den enkelte kommune. Regeringen ønsker, at give den enkelte kommune incitament til først at sende den unge i uddannelse, når de unge er motiverede og har forudsætningerne for at gennemføre uddannelsen. Regeringen vil derfor afsætte 40 mio. kr. over de næste fire år til en uddannelsesbonus tilkommunerne. Bonussen udbetales til kommuner, der øger andelen af unge med en fast tilknytning til uddannelse, efter de er overgået fra kontanthjælpssystemet. 
      • Stærkere vejledning af alle unge under 30 år. Regeringen vil afsætte 11 mio. kr. årligt til, at initiativerne om den jobrettede indsat ledsages af en styrket vejledningsindsats over for alle unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 
      • Mere viden om unge, der forlader folkeskolen uden afgangseksamen. Regeringen ønsker, at sætte gang i et analysearbejde vedrørende de elever, der ikke tager 9. klasses afgangseksamen. Analysearbejdet skal afdække elevernes personlige forhold, herunder sociale, kønsmæssige, familiemæssige, helbredsmæssige og økonomiske forhold. Analysen skal endvidere afdækkeelevernes skolegang i årene forud for afslutning af 9. klasse, herunder afdække hvilke skolemæssige eller andre forhold, der medvirker til, at de ikke gennemfører afgangseksamen.

       2.2 Bedre samarbejde om de unge

      • Styrket indsats for at fastholde elever, der overgår fra kontanthjælpssystemet. I dag har jobcentret mulighed for at vurdere, om unge fra kontanthjælpssystemet har brug for støtte i overgangen til og opstarten på en uddannelse. Frafaldet blandt de unge kan indikere, at flere unge kan have gavn af at modtage en fastholdende indsats, fx en mentor. Regeringen vil afsætte 16 mio. kr. årligt til at styrke den fastholdende indsats i kommunerne.
      • Frafaldstruede elever skal opdages og hjælpes. Regeringen ønsker, at fastlægge en standardiseret praksis for, hvornår en elev vurderes at være frafaldstruet.  
      • Jobcentre og ungdomsuddannelser skal tale sammen om de unges behov. Forlængelse af den styrkede vejledningsindsats for 25-29 årige som vil gøre det muligt for kommuner og skoler at dele de samme data om unge fra 25-29 år via Ungedatabasen.
      • Bedre og mere digital kommunikation med den unge. Fra juli 2019 bliver det obligatorisk for alle unge i kontanthjælpssystemet at bruge ”Min Plan” digitalt på Jobnet. ”Min Plan” indeholder information om den indsats, de unge modtager i jobcentret. 
      • Kommunerne skal dele deres erfaringer. Regeringen vil understøtte udbredelsen af best practice mellem kommunerne ved et nyt monitoreringsværktøj. Det skal bidrage til at mindske uddannelsesfrafaldet blandt unge, der starter på uddannelse fra kontanthjælpssystemet.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

      
    • Bilag

      mod paa livet_vejene til uddannelse og job_web

      
    
  • 13.
    Frikommuneforsøg II og Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 15.00.00-P08-24-18

      Sagsbeh.: Karin Balling Olsen

      
    • Resume

      Med "Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats" forenkles reglerne for kontaktforløbet, og giver mulighed for at igangsætte A-kasseforsøg. Kommunerne kan indgå i et nyt A-kasseforsøg enten som forsøgs- eller kontrolkommune, det afhænger af, hvilke A-kasser, der bliver udvalgt og i hvilke områder. For at kunne deltage i A-kasseforsøget forudsættes, at kommunerne indstiller forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere. I Vesthimmerlands Kommune vil det i givet fald være frikommuneforsøget vedrørende "Fritagelse for formkrav ved lovpligtige samtaler".

       

      
    • Baggrund

      Økonomi- og Indenrigsministeren har 21. december 2018 udsendt brev til borgmestrene i frikommunerne vedrørende frikommuneforsøg II og "Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats".

       

      Af brevet fremgår, at aftalen om en forenkelt beskæftigelseindsats betyder, at der gives større frihed i tilrettelæggelsen af indsatsen ud fra borgerens behov. Det sker ved, at der stilles færre og mere enkle proceskrav til indsatsen i kommunerne. Aftalen imødekommer helt eller delvist en række af de frikommuneforsøg, som kommunerne udfører. I brevet er der vedlagt oversigt over forsøgene og deres snitflader til reglerne i den nye beskæftigelsesindsats (Oversigten er vedlagt som bilag).

       

      I Vesthimmerlands Kommune drejer det sig om følgende forsøg, der delvis imødekommes med "Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats" (LAB-aftalen).

       

      • Formkrav ved lovpligtige samtaler (nr. 4 i oversigten): LAB- aftalen giver ikke ligeså store frihedsgrader som frikommuneforsøget ift. samtalernes form, indhold og kadence, og derfor imødekommes forsøget kun delvist.
      • Fleksibilitet i forhold til rimeligheskrav (nr. 10 i oversigten): Det indgår ikke i LAB-aftalen, at visse persongruppe skal fritages fra rimelighedskravet. I stedet skal den konkrete udmøntning af rimelighedskravet drøftes med LO , DA og KL.
      • Lempelse af forholdstalskravene for ledighedsydelsesmodtagere (nr. 11 i oversigten): Det indgår ikke i LAB-aftalen, at visse persongrupper skal fritages fra rimelighedskravet. I stedet skal den konkrete udmøntning af rimelighedskravet drøftes med LO , DA og KL.

       

      Alle ovenstående forsøg indgår som en del af forsøgene i det nordjyske frikommunenetværk under overskriften "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats".

       

      Yderligere vil "Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats" forenkle reglerne for kontaktforløbet, så der gives større frihed til at holde samtaler på det tidspunkt, hvor det vurderes at give mest mening. Derudover igangsættes et A-kasseforsøg, hvor udvalgte A-kasser får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet.

       

      Kommunerne kan indgå i det nye A-kasseforsøg enten som forsøgs- eller kontrolkommune. Det afhænger af, hvilke A-kasser, der bliver udvalgt og i hvilke områder. Deltagelse forudsætter, at den enkelte kommunes forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere indstilles. Såfremt den enkelte kommune gennemførre forsøg med kontaktforløbet for flere målgrupper, kan det vælges alene at indstille forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere, og derved fortsætte forsøg med kontaktforløbet for evt. øvrige målgrupper, som er omfattet af den respektive forsøgshjemmel.

      Såfremt kommunen vælger at indstille et eller flere frikommuneforsøg, vil det pågældende område, blive omfattet af de nye regler fra "Aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats" pr. 1. juli 2019.

      Administrationen anbefaler, at Vesthimmerlands Kommune fortsætter i frikommuneforsøget, grundet de gode erfaringer med forsøget. Yderligere vil deltagelse i A-kasseforsøget betyde, at dagpengemodtagere, som den eneste målgruppe, vil udgå af forsøget vedrørende formkrav til lovpligtige samtaler, og dermed ændre kommunens frihedsgrader i relation til samtalernes form, indhold og kadence for denne målgruppe.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Tilbagemelding vedrørende deltagelse i A-kasseforsøget skal i givet fald ske senest 7. februar 2019, i stedet for 2. februar 2019 som fremgår af brevet. Beskæftigelsesminsiteriet har ændret datoen med henblik på, at give kommunerne tid til politisk behandling af henvendelsen.

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at Vesthimmerlands Kommune fortsætter i frikommuneforsøget.

      
    • Bilag

      Oversigt over forsøg med snitflade til LAB

      Brev til frikommuner vedr. frikommuneforsøg II

      
    
  • 14.
    Udtrædelse af frikommuneforsøg - delforsøg under forsøg vedrørende rehabiliteringsteam

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 15.00.00-P08-25-18

      Sagsbeh.: Karin Balling Olsen

      
    • Resume

      Jobcenter Vesthimmerland ønsker, at udtræde af delforsøg under forsøget Rehabliteringsteam. Det drejer sig om udtrædelse af delforsøget: Fritagelse af visse sager om første jobafklaringsforløb for behandling i kommunens rehabiliteringsteam.

       

      
    • Baggrund

      Beskæftigelsesudvalget godkendte på mødet 5. april 2017 deltagelse i frikommuneforsøg vedrørende rehabiliteringsteam. Forsøgsperioden er 1. januar 2018 til 31. december 2021.

      Tværfaglige rehabiliteringsteams blev indført i kommunerne i 2013. Med sygedagpengereformen i 2014 blev målgruppen for borgere, der skulle behandles i det tværfaglige team udvidet, idet alle jobafklaringssager også skal behandles på rehabiliteringsmøder senest 4 uger efter, at de er overgået til jobafklaringsforløbet, dog undtaget de sager, hvor man forventer en raskmelding i løbet af 8 uger.

      Formålet med frikommuneforsøget er at opnå større fleksibilitet i forhold til borgere, der skal have deres sag om jobafklaringsforløb behandlet i et rehabiliteringsteam. Målet er at afprøve, om der kan opnås samme eller bedre effekt, med en mere enkel og mindre ressourcekrævende sagsbehandling.  

      Forsøget er delt op i to dele:

      1. Mulighed for fleksibilitet i indhentelse af LÆ 265, lægeattest til rehabiliteringsteam.

      2. Mulighed for at fritage visse sager om første jobafklaringsforløb for behandling i kommunens rehabiliteringsteam. Fritagelsen vil primært rette sig mod de borgere, der alene har arbejdsmarkedsrettede udfordringer.

      Det er delforsøg 2, som der ønskes udtrædelse af.

      Baggrunden for ønske om udtrædelse er følgende:

      1. Jobcenter Vesthimmerland har siden opstart af forsøget kun fritaget 6 sager fra rehabiliteringsteammøde.
      2. Grundet indførelse af nye metode på sygedagpengeområdet er rehabiliteringsteamet en aktiv medspiller omkring det at lægge en plan sammen med borgeren, så der er et realistisk arbejdsperspektiv – og med øget motivation fra borgerens side.
      3. De borgere, som er visiteret til et jobafklaringsforløb, har for langt størstedelen et behov for en helhedsorienteret indsats, hvor behandling, øget funktions- og arbejdsevne samt egen forståelse for at kunne arbejde hænger tæt sammen med sygedagpengeafdelingens introforløb og rehabiliteringsteamets anbefalinger.

       

      På baggrund af ovenstående vurderer jobcentret, at det ikke er meningsskabende at deltage i delforsøg 2.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Udtrædelse af delforsøg 2 med rehabiliteringsteam har ingen indflydelse på de andre frikommuneforsøg, som er iværksat i Vesthimmerlands Kommune.

      
    • Organisering og kommunikation

      Såfremt der udtrædes af delforsøg 2, skal Indenrigsministeriet orienteres herom.

       

      
    • Lovgrundlag

      Forsøgshjemmel: § 13 i Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet nr. 529 af 23. maj 2018.

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget og fremsendes efterfølgende til orientering i Byrådet.

       

      
    • Indstilling

      • at Jobcenter Vesthimmerland udtræder af delforsøg 2 vedrørende: Fritagelse af visse sager om første jobafklaringsforløb for behandling i kommunens rehabiliteringsteam.

      
    
  • 15.
    Status Vejlednings- og afklaringsforløb for aktivitetsparate borgere

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 15.20.00-G01-22616-19

      Sagsbeh.: Karin Balling Olsen

      
    • Resume

      Status vedrørende vejlednings- og afklaringsforløb for aktivitetsparate borgere.

       

      
    • Baggrund

      Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet 7. juni 2017 at iværksætte en intensiveret indsats for aktivitetsparate brogere med mere end et 1 års ledighed. Indsatsen varetages af ekstern leverandør, Integro. 

      Vejlednings- og afklaringsforløbet for aktivitetsparate borgere blev iværksat pr. 1. september 2017. Aftaleperioden var gældende for 1 år med mulighed for forlængelse på yderligere 1 år.

      Grundet de gode resultater besluttede Uddannelses- og Arbejdsmarkedsafdelingen, at benytte muligheden for forlængelse med yderligere 1 år, således at aftalen er gældende frem til 31. august 2019.

      Administrationen har udarbejdet en status/evaluering af forløbet for perioden 1. september 2017 til 31. december 2018 (vedlagt som bilag).

       

      
    • Forventet konsekvens

      Målgruppen er aktivitetsparate borgere, der har forskellig psykiske eller sociale udfordringer, og der kan være tale om misbrug i mindre grad. Det vil være borgere, der har brug for en særlig håndholdt, individuel og intensiv indsats i en periode for at blive motiveret til at tage imod tilbud, der på kort og lang sigt kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet eller tættere på en afklaring af arbejdsevnen i forhold til arbejdsmarkedet.

      Målgruppen er ikke umiddelbart klar til at indgå i den virksomhedsrettede indsats, men målet er, at den intensiverede indsats netop skal gøre borgerne klar til at kunne indgå i denne.  Indsatsen består af motivationsarbejde med hyppig kontakt, tildeling af personlige samtaler, gruppesamtaler og enkelte tilbud undervejs.

      Tilbuddet har en varighed af 13 uger. Der forventes, at deltage 60 borgere på årsbasis.

      Status/evaluering (vedlagt som bilag)

      Der har i perioden 1. september 2017 til 31. december 2018 været henvist/tilmeldt 63 borgere til forløbet, heraf er 45 borgere afsluttet, og 18 borgere er fortsat aktive i forløbet.

      Effekt:

      • 55 % bliver klar til praktik efter endt forløb (inkl. borgere i uddannelse)
      • 100 % er afklaret, både personligt og jobrettet (på nær borgere, der ikke har været muligt at arbejde med grundet barsel/fraflytning/udeblivelse)
      • Ved alle afsluttede forløb udarbejder ekstern leverandør en beskrivelse, som kan bruges i den videre vurderingsproces i  Jobcentret  eller Rehabiliteringsteamet.

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.

      
    • Økonomi

      Indsatsen finansieres af aktiveringsmidler.

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.
       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.  

      
    • Bilag

      Evaluering Aktivitetsparate jan 2019

      
    
  • 16.
    Minianalyse STU

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 17.01.00-G01-108-18

      Sagsbeh.: Anders Norup

      
    • Resume

      Minianalysen på STUområdet fremlægger årsager til, hvorfor antallet af elever og dermed udgifterne er steget støt på dette område. Dernæst belyses mulige indsatser i forhold til, hvordan vi kan hjælpe nogle af de udsatte unge tidligere og mindre indgribende via andre og koordinerede tværfaglige indsatser.

      
    • Baggrund

      På Forvaltningsledelsesmødet i Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen den 8. juni 2018 blev det besluttet at iværksætte en Minianalyse på STU området, da antallet af STU elever er steget fra 21,6 i 2013 til 44,96 i 2018. Udgifterne er i samme periode steget fra 5.620.044 kr. til 11.015.000 kr. Dertil skal for nogle af de unge lægges udgifterne til kørsel og boligtilbud. Fra starten af indgik folkeskoleelevernes langtidsfravær i kommissoriet, men det er fjernet, da der foregår et udredningsarbejde herom i Skole- og Dagtilbud.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Det forventes at de foreslåede handlinger, vil medføre færre elever på STU og dermed færre udgifter. Det forventes ligeledes, at vi fremadrettet arbejder endnu mere tværfagligt omkring de udsatte unge.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Arbejdsgruppen, der har været bredt sammensat af repræsentanter fra Beskæftigelse, Børne- og Familie, Psykiatri og Handicap og Skole- og Dagtilbud konkluderer følgende:

      • Antallet af elever til STU har siden 2013 været støt stigende i Vesthimmerlands Kommune fra 21,6 årselev i 2013 til 44,94 årselev i 2018 og dermed også udgifterne dertil, som i samme periode er steget fra 5.620.044 kr. til 11.015.000 kr. Hertil skal for nogle af eleverne tillægges udgifter til kørsel og botilbud.
      • Udviklingen har været den samme i stort set alle nordjyske kommuner, og procentuelt afviger Vesthimmerlands kommunes andel ikke fra de andre nordjyske kommuner.
      • Der kan konstateres en tendens mod mindre og billigere STU tilbud tættere på bopælen.
      • Målgruppen for elever, der kan blive visiteret til et STU tilbud, er ret tydelig lovgivningsmæssigt, men analysen peger på, at gruppen af elever med mangelfuld skolegang er stigende i forhold til bevilgede STU tilbud.
      • Minianalysen viser, at det primært skyldes manglende viden om alternative tilbud, samtidig med, at der reelt kun er tre tilbud til de unge under 18 år.
      • Det er desuden tydeligt, at en manglende systematisk screening tidligt i elevens skoleforløb gør, at vi kommer for sent i gang i forhold til de unge.

       

      Arbejdsgruppen fremkommer med nedenstående indstillinger, som behandles samtidigt i Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Familieudvalget på deres ordinære møder i januar 2019. Anbefalingerne retter sig primært mod procedurer for internt samarbejde, hvilket er baggrunden for, at sagen er på som en efterretningssag.

      1. At Minianalysen udsendes og præsenteres på et ledermøde for lederne på Psykiatri- og Handicapafdelingen, Familieafdelingen, UU, Beskæftigelsesafdelingen og Skole- og Dagtilbudsafdelingen.
      2. Brev om ændret mindset udsendes og præsenteres på et ledermøde i Psykiatri- og Handicapafdelingen, Familieafdelingen, UU, Beskæftigelsesafdelingen og Skole- og Dagtilbudsafdelingen. Alle ledere på specialskoler og skoler med specialklasser og andre relevante ledere, dagsordenssætter det efterfølgende på et møde med det pædagogiske personale.
      3. Det udarbejdede katalog over muligheder for bruttogruppen af unge til STU over 18 år indgår i det tværfaglige samarbejde imellem Psykiatri- og Handicapafdelingen, Familieafdelingen, UU, Beskæftigelsesafdelingen og Skole- og Dagtilbudsafdelingen. Dette katalog ajourføres årligt i STU regi. 
      1. Der gennemføres som led i den sammenhængende kommunale unge indsats fremadrettet en systematisk screening i regi af TUVU for alle børn over 14 år,

      - der har en sag i Børne- og Familieafdelingen:

      - af UU vurderes til at kunne være i målgruppen til STU

      - har et fravær over 20 %

      - sikres, at den der bærer sagen ind også er ansvarlig for det videre forløb

      - sikres en fast dagsordensskabelon og screeningsskema

      - sikres en fast mødekadence

       5. STU visitationsmøder opdeles fremadrettet i to delpunkter:

      - en målgruppevurdering

      - en konkret beslutning om tilbuddet

       6. Der er fremadrettet fokus på at få kørselsudgifterne bragt ned i form af:

      - egen transport med kørselsgodtgørelse

      - anvendelse af offentlig transport

      - udbud i pakkekørsel under NT

       7. FGU følges nøje i forhold til, om der er brug for alternative tilbud til de unge under 18 år.

       

      Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at den sammenhængende kommunale ungeindsats er overordnet minianalysen af STU, så det kan blive nødvendigt at revidere indsatserne i 2019.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (L564)

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral. 

       

      
    • Procesplan

      Sagen afgøres i udvalgene

       

      
    • Sagen afgøres i

      Sagen afgøres i Børne- og Familieudvalget, Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget den 7. og 8. januar.

       

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

      
    • Bilag

      Bilag 2-STU uddannelse for den rette målgruppe - ændret mindset

      Katalog - Tilbud i Vesthimmerlands Kommune 02

      Minianalyse Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse- 23.11.2018

      
    
  • 17.
    Beskæftigelsesudvalgets studietur

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 15.20.00-G01-32593-18

      Sagsbeh.: Karin Balling Olsen

      
    • Resume

      Godkendelse af oplæg til studietur for Beskæftigelsesudvalget. Målet er at få inspiration til udvikling af beskæftigelsesindsatsen.

      
    • Baggrund

      Ét af fokuspunkterne i beskæftigelsesindsatsen i Danmark, er at få unge i uddannelse og job. Der er fra central hold iværksat en række initivativer til at imødekomme dette. Blandt andet  aftalen om "Bedre vej til uddannelse og job", som omhandler etablering af den forberedende grundudannnelse (FGU), og en sammenhængende kommunal ungeindsats samt regeringens seneste udspil "Med mod på livet" - "Vejene til uddannelse og job", som blandt andet omfatter tiltag for unge i kontanthjæpssystemet, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

       

      I Vesthimmerlands Kommune er udviklingen af en plan og bæredygtighedstrategi i sin afsluttende fase. I denne indgår fokusområdet vores børn og unge, hvor ét af delmålene ligeledes er at skabe bedre vej til uddanelse og job.

       

      Dette omsættes til handling via en række initiativer og indsatser. Af disse kan blandt andet nævnes:

       

      • En sammenhængende kommunal ungeindsats (er under udvikling) som skal understøtte unges veje til uddannelse og job - her er den tværfaglige og helhedsorienterede indsats i fokus.
      • Projekt uddannelsesparat, hvor fokus er på at øge andelen af unge der erklæres uddannelseparate i grundskolen, herunder en række tidlige og forebyggende tværfaglige indsatser.
      • LISES- projekt (Local Innovation in Social and Employment Services) som har fokus på mødet med og troen på borgeren samt samarbejdet med virksomhederne.

         

      På bagrund af ovenstående anbefaler administrationen, at det faglige indhold i en eventuel studietur tager udgangspukt i:

      • unges overgang til uddanelse eller beskæftigelse
      • samspil mellem unge, kommune og arbejdsmarked

       

      Inspiration til ovenstående kan hentes i Skotland, hvor regeringen har iværksat et intitiv til at tackle ungdomsarbejdsløshed. Fokus er på jobs, lærepladser og videreuddannelse af afgangselever gennem samarbejde mellem offentlige, private og frivillige aktører.

       

      På bagrund af ovenstående vil Uddannelses- og Arbejdsmarkedschefen på mødet fremlægge forslag til program for studietur.

       

      
    • Forventet konsekvens

      De faglige input fra studieturen anvendes som inspiration i den videre udvikling af beskæftigelsesindsatsen i Vesthimmerlands Kommune.

       

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Forvaltningen foreslår, at studieturen afvikles indenfor perioden 14. april til 17. april 2019, og af en varighed på max. 3 dage. Dette tidspunkt tager højde for det øvrige byrådsarbejde, herunder byrådseminarer/temamøder.

       

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Beslutter udvalget at tage på studietur, skal der afholdes udgifter til rejse og ophold for udvalgets medlemmer (7 medlemmer) samt 4 embedsmænd (Direktøren for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Udannelses- og Arbejdsmarkedshefen, Leder af asylområdet samt konsulent). I alt 11 deltagere.

       

      Yderligere entreres med ekstern aktør til at forestå planlægningen af studieturen.

       

      Uddannelses- og Arbejdsmarkedschefen vil på mødet redegøre for økonomien.

       

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget. 

       

       

      
    • Indstilling

      • at udvalget beslutter om der skal gennemføres en studietur
      • at udvalget godkender oplæg til studietur
      • at udvalget godkender økonomisk overslag for studieturen
      • at administrationen udarbejder detaljeret program

      
    
  • 18.
    Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 27.00.00-P22-1-18

      Sagsbeh.: Ditte Vestergaard Olesen

       

      
    • Resume

      Kommissoriet for Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik sendes til godkendelse i Byrådet via Økonomiudvalget og fagudvalgene.

       

      
    • Baggrund

      Vesthimmerlands Kommunes nuværende Sammenhængende Børnepolitik skal revideres, da den er udarbejdet i 2012, og derfor ikke længere er retvisende for kommunens visioner og arbejde på børne- og ungeområdet. Styregruppen indstiller, at den nye politik skal være en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik.

       

      Kommissorium er behandlet og godkendt i Direktionen den 18. december 2018.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Visionen for den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Vesthimmerlands Kommune er, at vi igennem en investering i forebyggelse, tidlig indsats, tværfaglighed samt involvering af familie, netværk og samarbejdspartnere understøtter, at børn og unge har en kulturel, værdimæssig og uddannelsesmæssig ballast. Denne ballast sikrer, at de kan træffe de rigtige valg i forhold til uddannelse, arbejdsliv, miljø og sundhed. På baggrund heraf kan børn og unge i deres senere voksenliv indgå på arbejdsmarkedet og få et liv i balance, med høj livskvalitet samt forudsætningerne for at tage ansvar for eget liv og egne handlinger.

      Formålet med den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik er, at sætte fokus på det sammenhængende, tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Vesthimmerlands Kommune. Igennem dette arbejde vil vi skabe de bedst mulige betingelser for vores børn og unge, således at de oplever trivsel, sundhed, selvstændighed, glæde i hverdagen og udvikling i livet – uanset hvilke vilkår de kommer fra.

       

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Udgangspunktet for udarbejdelsen af politikken vil blive borgermøder og dialogmøder, hvor der i høj grad vil være fokus på involvering af civilsamfundet og relevante professionelle samarbejdspartnere med henblik på at udfolde de fire temaer, jf. vedlagte inddragelsesstrategi.  Herudover inddrages en Referencegruppe med ledelsesrepræsentanter, jf. vedlagte kommissorium.

      I inddragelsen af civilsamfund, samarbejdspartnere og et bredt udsnit af fagområder vil der i høj grad lægges vægt på en samskabende proces; dels i udarbejdelse af politikken og dels i den efterfølgende implementeringsproces.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Social Service § 19

       

      
    • Økonomi

      Ikke aktuelt

       

      
    • Procesplan

      Se vedhæftede kommissorium samt tids- og procesplan. Det bemærkes, at kommissoriet behandles i fagudvalg, økonomiudvalg og Byråd nu, grundet længere opstartsproces end forventet.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget via fagudvalgene

       

      
    • Indstilling



      Administrationen indstiller 5. februar 2019, pkt. 26:

      • at fagudvalgene indstiller, at Byrådet godkender kommissoriet for Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

       

       

      
    • Bilag

      Inddragelsesstrategi_Endelig

      Tidsplan 2019 (Bilag 1)_Endelig

      Kommissorium_Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik_Endelig

      
    
  • 19.
    Lukning af modtageklassen for sentankomne unge - M4

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:17.01.00-G01-7-19

      Sagsbeh.: Anders Norup

      
    • Resume

      Beslutning om nedlukning af modtageklassen for sent-ankomne unge - M4 pr. 31. juli 2019.

      
    • Baggrund

      Med vedtagelsen af 2022planen i Børne- og Familieudvalget den 6. marts 2018 blev der under indsats 9 "Tosprogede" besluttet, at der var behov for et andet tilbud for sent-ankomne unge fra ca. 8. klasse end det daværende modtageklassetilbud "M3" på Farsø Skole.

       

      Der blev udviklet et tilbud i Aars "M4" i tilknytning til Ungdomsskolen/10. klassecentret med sigte på, at flere sent-ankomne unge opnår de nødvendige kompetencer til at starte en ungdomsuddannelse. "M4" er organiseret og ledet af lederen af 10. klassecentret, som er under Beskæftigelsesudvalgets ressortområde. Tilbuddet startede op 1. august 2018 med 13 elever og er af skoleafdelingen garanteret minimumsbudget på 661.918 kr.

       

      På evalueringsmødet den 10. januar 2019, hvor 10. klassecentret, Farsø Skole og Forvaltningen deltog, var status på de 13 elever følgende:

      ·         3 er udvist

      ·         2 er på vej til at blive udvist

      ·         2 er fuldt udsluset

      ·         2 er delvist udsluset

      ·         4 er fortsat i M4

      Pr. 1. august er der 2 af de nuværende elever tilbage i M4, som snart fylder 19 år. Derudover er en elev fra Farsø Skole i målgruppen, vedkommende er delvist udsluset i almenområdet. På den baggrund anbefaler evalueringsgruppen, at M4 nedlægges pr. 31. juli 2019, og at de tre elever fortsætter i Fokusklassen/almindelig 10. klasse/eller andet tilbud (FGU mm.).

      Fremadrettet vil Farsø Skole skulle varetage undervisningen af sent-ankomne tosprogede.

      
    • Forventet konsekvens

      At modtageklassen for sent-ankomne "M4" nedlægges med udgangen af juli måned 2019, med deraf følgende reduktioner af personalet. Fremadrettet løses opgaven på Farsø Skole.

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Da Ungdomsskole/10. klassecentret er organiseret under Beskæftigelsesudvalgets ressortområde er punktet til beslutning på Beskæftigelsesudvalget og til efterretning på Børne- og Familieudvalget.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

      
    • Indstilling

      • at Beskæftigelsesudvalget beslutter, at modtageklassen for sentankomne unge "M4" nedlægges med udgangen af juli 2019.
      • at Børne- og Familieudvalget tager det til efterretning.

       

       

      
    
  • 20.
    Eventuelt

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 00.13.06-P22-55-18

      Sagsbeh.: Morten Lund

      
    • Resume

      Eventuelt er et fast punkt på møderne i Beskæftigelsesudvalget.

      
    • Baggrund

      Eventuelt.
       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkning.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Beskæftigelsesudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

      
    

Selvbetjening

Alle løsninger
Møder i Beskæftigelsesudvalget:
  • 04. februar 2019
  • 07. januar 2019
  • 26. november 2018
  • 05. november 2018
  • 08. oktober 2018
Tilbage til oversigt

Byrådets og udvalgenes åbne punkter

Dagsordener og referater før okt. 2018

Email til redaktør: Eva Bach

  • Borger
  • >Barn
  • >Bolig og Byggeri
  • >Ung
  • >Miljø og Natur
  • >Voksen
  • >Trafik og Veje
  • >Senior
  • >Beredskab
  • Erhverv
  • >Affald og Miljø
  • >Arbejdskraft
  • >Erhvervsservice
  • >Erhvervsstrategier
  • >Landbrug og virksomheder
  • >Tilladelser og bevillinger
  • >Udbud og Indkøb
  • >Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • >Begivenheder og Events
  • >Kultur og fritid
  • >Fritidsliv
  • >Aktiviteter for børn og unge
  • >Turisme
  • >Naturoplevelser
  • >Kultursamarbejde
  • >Prisuddelinger
  • Politik
  • >Byråd og Udvalg
  • >Politikker og Planer
  • >Råd og Nævn
  • >Visioner og Strategier
  • >Dagsordener og Referater
  • >Økonomi og Budget
  • >Høringer og Afgørelser
  • >Valg
  • Kommunen
  • >Kontakt og åbningstider
  • >Om kommunen
  • >Landsbyliv
  • >Tilflytter
  • >Presse og kommunikation
  • >Nyheder, presse og sociale medier
  • >Kommunen som arbejdsplads
  • >Fundraising og crowdfunding

Vesthimmerlands Kommune

Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Tlf. 99 66 70 00
post@vesthimmerland.dk 
sikkerpost@vesthimmerland.dk

CVR. 29 18 94 71
Ean-numre
Øvrig kontaktinformation
Find medarbejder

Privatliv og databeskyttelse

 

Redaktørlogin

Vi anvender cookies på denne hjemmeside til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at klikke på et link på denne side, giver du os tilladelse til at sætte cookies. Læs vores cookiepolitik