Logo
  • Borger
  • Erhverv
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • Politik
  • Kommunen

> Barn > Bolig og Byggeri

> Ung > Miljø og Natur

> Voksen > Trafik og Veje

> Senior > Beredskab

> Affald og Miljø > Arbejdskraft

> Erhvervsservice > Erhvervsstrategier

> Landbrug og virksomheder > Tilladelser og bevillinger

> Udbud og Indkøb > Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme

> Begivenheder og Events > Kultur og fritid

> Fritidsliv > Aktiviteter for børn og unge

> Turisme > Naturoplevelser

> Kultursamarbejde > Prisuddelinger

> Byråd og Udvalg > Politikker og Planer

> Råd og Nævn > Visioner og Strategier

> Dagsordener og Referater > Økonomi og Budget

> Høringer og Afgørelser > Valg

> Kontakt og åbningstider > Om kommunen

> Landsbyliv > Tilflytter

> Presse og kommunikation > Nyheder, presse og sociale medier

> Kommunen som arbejdsplads > Fundraising og crowdfunding

Du er her: Forside / Politik / Dagsordener og Referater

  • Dagsordener og Referater
    • > Web-Tv fra byrådsmøder
    • > Hvad talte de om?

Dagsordener og Referater

Her kan du finde online dagsordner og referater fra møderne i Vesthimmerlands Kommunes Byråd, Økonomiudvalg, de stående udvalg samt en række andre udvalg.

Dagsorden med kuglepen

 

Udvalg: Teknik- og Miljøudvalget

Mødedato: 04-02-2019 09:00:00

Sagspunkter der blev behandlet på mødet: Fold alle ud
  • 15.
    Godkendelse af dagsorden

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:   00.22.02-G01-40-18

      Sagsbeh.: Ole Helk

       

      
    • Resume

      Godkendelse af dagsorden er et fast punkt på møderne i Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Godkendelse af dagsorden.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      -

       

      
    • Sagen afgøres i

      Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at dagsordenen godkendes.

      
    • Beslutning

      Godkendt.

      
    
  • 16.
    Optimering af kollektiv trafik i kommunen - analyse v/NT

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:  13.05.16-P05-3-18

      Sagsbeh.: Per Larsen

      
    • Resume

      Med godkendelsen af budget 2019-2022 bekræftede Byrådet Vesthimmerlands kommunes deltagelse i NT-projektet "Styrkelse af Det nordjyske hovednet i vest". Projektet har til formål at styrke mobiliteten i regionens vestlige del via en forsøgsvis udbygning af betjeningen på det regionale busnet.

       

      Kommunen bidrager til projektet med 1,42 mio. kr. over de fire budgetår. Af disse er de 0,32 mio. kr. forudsat frembragt via en optimering af den åbne og lukkede kollektive trafik i kommunen. En nedsat projektgruppe har med NT som udførende konsulent foretaget en gennemgang af denne trafik med blandt det formål at finde den nævnte finansiering samt at pege på potentielle tilpasninger af den lokale NT-bustrafik, så den med et ensartet serviceniveau i højere grad understøtter det overordnede NT-rutenet (Hovednettet). Nogle af de potentielle indsatser indebærer ændringer på det lokale busnet, der får betydning for bl.a. busbetjeningen til og fra skoler og arbejdspladser i kommunen. 

       

      
    • Baggrund

      Projektet "Styrkelse af Det nordjyske Hovednet i vest" er afledt af NT's Mobilitetsplan 2017-2020, der var til behandling i Byrådet 18. maj 2017.

       

      Bl.a. med det formål at frembringe forslag til finansiering af kommunens deltagelse i det nævnte NT-projekt godkendte Direktionen den 26. juni 2018 igangsættelsen af et lokalt projekt om optimering af den kommunale personbefordring og lokale kollektive trafik med NT som konsulent og pennefører. Projektet har haft deltagelse af de berørte fagforvaltninger (Børn og Arbejdsmarked, Teknik og Økonomi samt Sundhed og Kultur). Fagudvalgene blev i møderne i august 2018 orienteret om optimeringsprojektets baggrund og igangsættelse.

       

      Opgaven under optimeringsprojektet har herefter været

      1. at få et overblik over alle lukkede kørselsordninger i Vesthimmerlands Kommune med henblik på at identificere effektiviserings- og besparelsesmuligheder,
      2. at pege på potentielle tilpasninger af den lokale NT-bustrafik, så den med et ensartet serviceniveau i højere grad understøtter det overordnede NT-rutenet (hovednettet).

       

      
    • Forventet konsekvens

      Projektgruppens afrapportering inklusiv potentielle indsatser er vedhæftet som bilag.

       

      Rapporten opsamler otte potentielle indsatser, der kan medvirke til

      • at optimere den kommunale kørsel og den tilknyttede administration,
      • at ensarte serviceniveauet i den lokale NT-bustrafik,
      • at understøtte det overordnede NT-rutenet (Hovednettet) samt skabe bedre sammenhæng i den åbne kollektive trafik i kommunen,
      • at frigøre de fornødne midler til forsøgsprojektet ”Styrkelse af Det Nordjyske Hovednet i Vest”.

       

      De potentielle otte indsatser er følgende:

      1. "Hovednet vest" omhandler afvikling af forsøgsprojektet ”Styrkelse af Det Nordjyske Hovednet i Vest” som nævnt ovenfor.
      2. "Større lokalruter" omhandler konkrete forslag til justering af det overordnede lokale rutenet – bl.a. til sikring af bedre sammenhæng med Hovednettet og bedre betjening af de dele af kommunen, der ikke er omfattet af Hovednettet.
      3. "Telebusruter" omhandler en ensartning af serviceniveauet på de lokale skolebus-ruter og berører især den ikke-lovpligtige kørsel, der alene udføres af hensyn til at fremme muligheden for at udnytte det frie skolevalg.
      4. "Flextur" omhandler en mulig regulering af taksten for brug af NT Flextur i kommunen.
      5. "Visitering til Flexskole" omhandler en gennemgang og opdatering af standarden for visiteringspraksis til kørsel til specialundervisning med henblik på at sikre visitering til rette niveau.
      6. ”Mere koordineret kørsel under NT Flextrafik” skal muliggøre, at der på sigt kan sikres mere koordineret kørsel under NT Flextrafik ved at afstemme kontraktlængderne på de kørselsordninger, som ligger udenfor NT Flextrafik, med de nye kontrakter under Flexskole. Især dagcenter- og daghjemskørsel egner sig godt til NT Flextrafik.
      7. "Forankring af kommunale kørselsordninger" omhandler forvaltningens egen styring af kørselsordninger. Det fremhæves, at etablering af en styregruppe for kommunale kørselsordninger kan bidrage til skabe det fornødne overblik over alle kørselsordninger og derved sikre bedre styring af omkostninger, serviceniveau og overholdelse af lovkrav.
      8. ”Visitations- og serviceniveau” omhandler gennemførelse af en proces med henblik på at opdatere/udarbejde faste standarder og procedurer for visitation og serviceniveau for alle lukkede kørselsordninger.

       

      ad 1) Hovednet vest

      NT-projektet "Styrkelse af Det nordjyske Hovednet i vest" er et 3-årigt forsøgsprojekt løbende fra sommer 2019 til sommer 2022, hvorunder serviceniveauet på en del af Hovednettet forbedres, sådan at der hele året vil være mindst én afgang pr. time i følgende tidsrum:

      • Hverdage kl. 05 - 23
      • Lørdage kl. 08 - 23
      • Søndage kl. 09 - 23

       

      I Vesthimmerlands Kommune bliver følgende rutestrækninger omfattet af timedrift i forsøgsperioden:

      • Løgstør - Aars - Hobro (rute 57)
      • Farsø - Aars - Støvring/Aalborg (rute 951X/67/52)
      • Aalestrup - Aars - Støvring/Aalborg (rute 52/960X)
      • Rønbjerg/Løgstør - Nibe - Aalborg (rute 950X/50).

       

      Især for strækningerne Aalestrup-Aars og Løgstør-Aars-Hobro bliver der tale om en markbar forbedring i forhold til betjeningsniveauet i dag.

       

      ad 2) Større lokalruter 

      Forbedringen af Hovednettet kan, jf. afrapporteringen fra optimeringsprojektet, overvejes suppleret med en styrkelse af betjeningen i kommunens vestlige del (V. Hornum, Overlade, Ranum m.fl.) samt mellem Østrup og Farsø, hvor rutenettet er rent kommunalt finansieret og dermed ikke omfattet af Hovednettets opgradering.

       

      Ændringsforslag omfattet af indsats 2 fremgår af vedhæftet bilag.

      Hvis alle forslag til nedlæggelser sættes i værk, skønner NT en øget anvendelse af Flextur og Plustur til en årlig merudgift på 11.000 kr.

       

      ad 3) Telebusruter (skolebusruter)

      Omkring reduktionerne har især været fokus på den ikke-lovpligtige skolekørsel, herunder

      • ekstra hjemkørsler fra folkeskoler af hensyn til "SFO"-elever
      • kørsel på tværs af skoledistrikter af hensyn til mulighed for frit skolevalg
      • kørsel til/fra friskoler specielt af hensyn til friskolers elever

       

      Generelt er der på tværs af kommunen meget forskellige muligheder for befordring i.f.m. det frie skolevalg. Det afhænger dels af elevens bopæl, dels af hvilken alternativ skole eleven ønsker at benytte, og endelig selvfølgelig om der er busbetjening på den relevante strækning.

       

      Ændringsforslag omfattet af indsats 3 fremgår af vedhæftet bilag.

      Hvis alle forslag til nedlæggelser sættes i værk, skønner NT en øget anvendelse af Flextur og Plustur til en årlig merudgift på 35.000 kr.

       

      ad 4) Flextur

      NT Flextur giver borgere mulighed for at blive kørt fra adresse til adresse og fungerer som et supplement til NT's rutenet. Med den udvidede busbetjening på Hovednettet suppleret med NT Plustur kunne det overvejes at gøre vilkårene for brug af Flextur mindre gunstige. Det skulle i så fald ske ved at øge taksten fra 5,50 kr./km til 8,50 kr./km (mindste betaling er 35 kr. pr. bestilt tur). Denne takstforhøjelse skønnes at ville aflede en årlig besparelse på minimum 0,2 mio. kr. Nuværende årlig udgift er ca. 0,75 mio. kr., svarende til en stigning på ca. 60% siden 2014.

       

      Det skal her iagttages, at Hovednettet og Plustur tilsammen langt fra altid vil kunne erstatte det transportbehov som Flextur idag dækker. F.eks. udløses muligheden for en Plustur kun ved rejse i kombination med bus eller tog, hvor bus-/tog-delen skal udgøre mindst halvdelen af den samlede rejse. Passagerer, der i dag benytter de rutestrækninger som ovenfor foreslås nedlagt, vil derfor i langt de fleste tilfælde være henvist til Flextur.

       

      Omvendt kunne overvejes en reduktion af taksten til 4,00 kr./km. Det skønnes som følge af øget brug at ville aflede en merudgift på op mod 0,45 mio. kr.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Administrationen har i den nedsatte styregruppe for optimeringsprojektet været repræsenteret ved afdelingscheferne for Drift & Anlæg (projektejer), Skole og Dagtilbud og Pleje og Seniorservice samt sagsbehandleren for den åbne kollektive trafik (projektleder). NT har som udførende konsulent deltaget i styregruppen med projektleder og chefen for NT’s Trafik & Rådgivning.

       

      Se også procesplan.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om kollektiv trafik.

      Love og bekendtgørelser om befordring på de pågældende fagområder.

       

      
    • Økonomi

      Kommunen bidrager til projektet ”Styrkelse af Det Nordjyske Hovednet i Vest” med 1,42 mio. kr. over fire budgetår (2019-2022). Af disse er de 0,32 mio. kr. forudsat frembragt via en optimering af den åbne og lukkede kollektive trafik i kommunen.

       

      Forslagene under indsats 2 og 3 indeholder følgende økonomiske konsekvenser (for Teknik- og Miljøudvalget):

       

       

      Beløb i 1.000 kr.

      Forslag til reduktioner

      Forslag til udvidelser

      Nettobesparelse

       

       

      Større ruter (indsats 2)

      97

      177

      -80

       

       

      Telebusnettet (indsats 3)

      229

      27

      202

       

       

      Sum

      326

      204

      122

       

       

      En regulering af taksten for Flextur (indsats 4) i op- eller nedadgående retning udløser skønnet mindreudgift på 200.000 kr./år henholdsvis merudgift på 450.000 kr. (for Teknik- og Miljøudvalget).

       

      
    • Procesplan

      Nedenstående proces for det videre forløb er godkendt af Direktionen den 30. januar 2019:

       

      Indsats 1:

      Byrådet har via afsættelsen af 4 x 275.000 kr. over årene 2019-2022 godkendt kommunens deltagelse i forsøgsprojektet ”Styrkelse af Det Nordjyske Hovednet i Vest”.

       

      Indsats 2, 3 og 4:

      Forslag til ændringer i lokale busruter, jf. rapportens potentielle indsats 2 og 3, har været sendt i høring blandt kommunens skoler og uddannelsesinstitutioner i perioden 19. december 2018 til 10. januar 2019. De fire indkomne høringssvar er vedlagt. Der blev desuden den 7. januar 2019 for samme målgruppe afholdt et orienteringsmøde, hvor ændringsforslagene blev uddybet.

       

      Teknik- og Miljøudvalget tager den 4. februar 2019 stilling til, hvilke af de fremsatte ændringsforslag, der ønskes gennemført. NT deltager ved dette møde.

      Forslag der indebærer ændringer til NT’s køreplaner kommer via NT i endelig høring fra den 12. februar 2019.

       

      Hovedrapporten fra projektet bringes til efterretning i Sundhedsudvalgets og Børne- og Familieudvalgets møder den 5. februar 2019 med samme sagsfremstilling som til Teknik- og Miljøudvalgets møde.

       

      Teknik- og Miljøudvalget tager i møde den 4. marts 2019 endelig stilling til, hvilke ændringer i NT’s køreplaner, der ønskes iværksat på de lokale busruter.

       

      19. marts 2019 er sidste frist for tilbagemelding til NT for ændringer til de køreplaner, der træder i kraft 11. august 2019.

       

      Indsats 5, 6, 7 og 8:

      Disse potentielle indsatser er overgivet til Direktionens videre behandling.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at afrapporteringen fra optimeringsprojektet tages til efterretning
      • at forslagene til ændringer i lokalnettet, indsats 2 og 3, gennemføres, dog sådan at udvalget kan fravælge nogle af ændringsforslagene, idet der i henhold til godkendt budget kun er behov for at finde reduktioner for 80.000 kr./år
      • at taksten for Flextur bibeholdes uændret på 5,50 kr./km

      
    • Beslutning

      Administrationens indstilling godkendt, således at alle de fremlagte forslag indarbejdes i høringsforslaget til den samlede køreplan.

       

      Kirsten Moesgaard ønsker følgende bemærkning ført til referat:

      Af hensyn til betjening af Farsø Sygehus, bør der etableres flere direkte daglige forbindelser mellem Aalestrup og Farsø Sygehus.

      
    • Bilag

      Koordineringsprojekt - rapport 23-01-19

      Ændringsforslag omfattet af indsats 2

      Ændringsforslag omfattet af indsats 3

      Høringssvar fra V Hornum skole vedr ændring af busruter

      Høringssvar fra Haubro Landsbyskole

      Svar til Haubro Landsbyskole: indsigelse til forslag til ændringer i betjening på lokale NT-busruter

      SV: Intern høring vedr. busdrift - Hornum skole

      Høringssvar fra Blære Friskole

      
    
  • 17.
    Igangsætning af skitseprojekt for ny marina ved Vesterbådhavn i Løgstør

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:    08.03.00-G01-1-19

      Sagsbeh.: Carsten Agesen

      
    • Resume

      I den nye udviklingsplan for Løgstør (Bilag 1 - Løgstør udviklingsplan 2018 11-26) er anført et projekt om udvidelse af Løgstør Havn. For at kvalificere dette forslag med hensyn til detaljeringsgrad og økonomi er det nødvendigt at få udarbejdet et mere konkret projekt.

       

      
    • Baggrund

      I budgetaftalen for 2018 er der afsat 500.000 kr. til marinaprojekt i Løgstør og Hvalpsund. Af de 500.000 kr er der i Teknik- og Miljøudvalget den 13. august 2018, dagsordenspunkt 139, besluttet at frigive 250.000 kr. til projektet med at åbne Frederik VII´s kanal. Derudover er der anvendt 24.500 kr. til andre rådgivere ifrb. med Marina arbejdet i Løgstør. Til at finansiere et skitseprojekt på den nye marina ved Vesterbådhavn i Løgstør foreslås de resterende 225.500 kr. anvendt til dette formål.

      Til vurdering af behovet er der udarbejdet et statistisk materiale (Bilag 2 - Statistik), der viser, at der er fuld belægning af kapaciteten i Løgstør, og at der er ledige pladser i både Hvalpsund og Rønbjerg. Det gælder dels fastliggere, men også gæstesejlere. Det foreslås derfor at det resterende beløb anvendes fuldt ud til projektet i Løgstør.

       

      VisitDanmark har udgivet en rapport om udviklingen på sejlerområdet (Bilag 3-Lystsejlerturismen i Danmark 2017). Rapportens konklusioner giver et praj om, hvor vi skal sætte ind på udviklingen af ny marina og hvordan, samt at det både er det ældre segment af sejlere, såvel som de unge børnefamilier der er "værd" at satse på. Rapporten fra 2017 fremsætter følgende konklusioner:

       

      - Lystsejlernes døgnforbrug er steget markant: 155% fra 2006 til 2017

      - Lystsejlerne bruger flere penge i døgnet end campister og feriehusgæster

      - Vigtigste parameter for valg af havn: Tidligere erfaringer

      - Booking har stort potentiale

      - Lystsejlerne er idag markant mere tilfredse med havnens serviceniveau, end i 2006

      - Markant tilbagegang i tilfredsheden med havnens faciliteter

      - En supplerende undersøgelse peger på utilfredshed med wi-fi og bad- og toiletfaciliteter

      - Et spirende generationsskifte er på vej - 13% flere danskere sejler med børn

       

      Klimaforandringerne betyder, at vi frem mod 2060 vil kunne forvente øget vandstand i Limfjorden på min. 20-30cm. Det betyder, at nuværende oversvømmelsesbeskyttelse skal forhøjes med min 30cm for at kunne klare 20-50års hændelser i fremtiden.

      Der, hvor administrationen anbefaler den nye marina, vil ydermolen til havnen give en særlig beskyttelse, idet de bagved liggende lokaliteter her, er svære at yde beskyttelse til inde på land. Her tænkes bl.a på forfyret, beddingen, fiskerihavnen og kongekajen. Derfor er det også administrationens anbefaling, at der arbejdes på et skitseprojektet i Løgstør, herunder oversvømmelsesbeskyttelse tænkt ind i den nye marina.

       

      Genåbningen af Frederik den VII´s kanal vil der også blive arbejdet med i nær fremtid. Et tidligt estimat fra COWI siger 5.400 ekstra overnattende både, hertil 2.700 gennemsejlende både ved en genåbning. Dette estimat er selvfølgelig behæftet med stor usikkerhed. Men alt andet lige vil der være stærkt øget behov for at kunne ligge til og overnatte i Løgstør havn, idet nuværende kapacitet i spidsbelastningsperioder er fuldt udnyttet.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Et skitseprojekt på en ny marina i Løgstør vil kunne give anbefalinger på én samlet løsning, der tilgodeser øget pladsbehov og tilgodeser sikring af Løgstør Havnefront mod stormflod, og i samme skitseprojekt giver et kvalificeret bud på økonomien.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Til at finansere et skitseprojekt på den nye marina ved Vesterbådhavn i Løgstør foreslåes de resterende 225.500 kr. anvendt til dettte formål.

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at de resterende 225.000 kr. anvendes til udarbejdelse af et projekt på udvidelse af Havnen i Løgstør.

      
    • Beslutning

      Administrationens indstilling anbefales godkendt med bemærkning om, at såfremt der kommer gang i udviklingen i og omkring marinaen i Hvalpsund, vil Teknik- og Miljøudvalget finde de nødvendige midler til udarbejdelse af et projekt for udbygningen af marinaen.

      
    • Bilag

      Bilag 1 - Løgstør Udviklingsplan 2018-11-26

      Bilag 2 - Statistik

      Bilag 3 - Lystsejlerturismen i Danmark 2017

      
    
  • 18.
    Tillæg til anlægsbevilling - Renovering af Rønbjerg havn - Olieforurening

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:    08.03.00-G01-38-18

      Sagsbeh.: Carsten Sloth Agesen

      
    • Resume

       Undervejs i arbejdet med renovering af Rønbjerg havn blev konstateret en olieforurering, der nødvendiggjorde dels en håndtering af det forurenede materiale og dernæst en udvidet forankring, der svarer til de belastninger, som brugen medfører.

       

      
    • Baggrund

      Arbejdet med renoveringen af kajen i Rønbjerg havn blev afsluttet i november 2018 og den står nu klar med ny stålspuns og betondæk, der kan modstå tungt kranarbejde over kajkant. Anlægsarbejdet inklusiv rådgivning var budgetsat til 1.400.000 kr.

       

      I forbindelse med arbejdet stødte entreprenøren på en olieforurening. Afledte udgifter til oprydning, deponering, olieudskiller samt ændring af konstruktionen på kajen som følge af forureningen er opgjort til 501.750 kr.

       

      Vedlagt dagsordenspunktet er en redørelse for hændelsesforløbet omkring forureningen fra rådgivende ingeniør Havnecon Consultning Aps. Ydermere er vedlagt en detaljeret opgørelse af udgifterne fra Entreprenør Ivan Jacobsen A/S.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Den ændrede og forstærkede konstruktion af kajen er valgt for at undgå at skulle fjerne al den olieforurende jord. Konstruktionen er nu dimensioneret til at kunne tilbageholde dette materiale.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      De samlede udgifter til renoveringen inklusiv rådgivning og håndtering af forureningen udgør 1.929.826 kr. og medfører dermed en budgetoverskridelse på 529.826 kr. Heraf er de 501.750 kr. afledt af olieforureningen.

      Der søges herefter om tillægsbevilling på 530.000 kr. til dækning af merforbruget. 

       

      
    • Procesplan

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

       

      • at der meddeles anlægsprojektet en tillægsbevilling på 530.000 kr. til dækning af den beskrevne merudgift
      • at tillægsbevillingen finansieres af kassebeholdningen

       



      Teknik- og Miljøudvalget, 7. januar 2019, pkt. 4:

      Fraværende: Uffe Bro

       

      Udsat, idet der ønskes fremlagt forslag til finansiering.

       

       

      Supplerende sagsfremstilling:

       

      Bevillingen på kr. 530.000 foreslås finansieret ved at udskyde planlagt bygningsvedligeholdelse. I forbindelse med afsætning af ekstraordinære midler, har der i de seneste år været relativt store beløb, som ikke blev anvendt i budgetårene. Det skyldes, at de planlagte arbejder dels har strukket sig over mere end et år og dels at igangsætning har været udskudt pga. personaleressourcer. Imidlertid er der ikke længere udisponerede midler til rådighed.

       

      Status på de tildelte midler til ekstraordinær bygningsvedligeholdelse:

       

      Alle arbejder for 2015- og 2016-midlerne er igangsat og anlægsregnskaberne forventes afsluttet inden sommeren 2019.

       

      For 2017-budgettet er alle midler disponeret, og det anses for muligt at afslutte anlægsbudgettet i 2019. Udskiftning af taget på administrationsbygningen i Løgstør er ikke påbegyndt, men der er lavet bindende aftale om udførelsen. Det vil være muligt at udskyde arbejdet, således at udgiften kan afholdes i 2020. Udskydelsen forventes at give en mindre fordyrelse, idet eventuelle stigninger i materialepriser skal dækkes. Det er ikke umiddelbart muligt at annullere aftalen.

      I forhold til tidligere fremlagt plan for anvendelsen af midlerne, kan det oplyses at udskiftning af vinduer i Knabergården er udgået af  prioriteringen. Ligeledes er den planlagte bygningsgennemgang udgået, grundet personaleressourcer.

       

      Puljen for 2018 er ligeledes disponeret, og arbejderne forventes afsluttet i 2019.

       

      I 2019 er budgettet på 2 mio.kr. Midlerne forventes anvendt til udskiftning af vandledninger på Østermarkskolen (er pt. i licitation). Næstkommende prioritet er en opretning af taget på Musikhuset Alfa og ventilation på Toppedalskolen, Vilstedvej i Vindblæs, som er nødvendigt i forlængelse af et AT-påbud. Disse arbejder kan ikke indeholdes i 2019-budgettet.

       

      Hvis nærværende tillægsbevilling finansierers ved udskydelse af bygningsvedligeholdelse, foreslås det at udskyde udskiftningen af taget på administrationsbygningen i Løgstør. Opmærksomheden henledes på at licitationsaftalen er bindende, hvorfor finanseringen skal sikres i 2020. Anlægsbudgettet for 2017 vil ikke blive afsluttet før arbejdet er gennemført, da en væsentlig del af finansieringen fortsat hidrører fra 2017-midlerne.

       

      Administrationen indstiller:

       

      • at der meddeles anlægsprojektet en tillægsbevilling på 530.000 kr. til dækning af den beskrevne merudgift,
      • at tillægsbevillingen finansieres ved at udskyde udskiftningen af taget på administrationsbygningen i Løgstør.

       

       

      
    • Beslutning

       

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

       

      Anders Kjær Kristensen ønsker følgende bemærkning ført til referat:

      Det nødvendige beløb bør findes inden for det vedrørte område.

      
    • Bilag

      Projektredegørelse Olie.pdf

      Slutopgørelse Rønbjerg Havn-sammenstyrtet kaj 2018

      
    
  • 19.
    Endelig vedtagelse - Planlægning for biogasanlæg på Holmevej 98, Farsø

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:   01.02.05-P19-521-18

      Sagsbeh.: Helle Ingvardsen

      
    • Resume

      Forslag til plangrundlag og miljørapporter for biogasanlæg på Holmevej ved Farsø har været i offentlig høring. Der er indkommet indsigelser fra Haubro Sogns Beboerforening, Haubro Friskole, Danmarks Naturfredningsforening og derudover 15 adresser. Indsigelserne omhandler især kritik af placeringen samt bekymringer om lugt, øget trafikbelastning, ejendomsværdiforringelse, anlæggets visuelle påvirkning af landskabet. Forvaltningen indstiller justeringer af lokalplanen - herunder bonusvirkningen og bebyggelsens placering. Forvaltningen vurderer, at der er tale om en mindre teknisk tilpasning af et i forvejen stort anlæg. Dermed vil justeringerne ikke have gjort visualiseringerne væsentligt anderledes.  

       

      
    • Baggrund

      Vesthimmerland Biogas ApS ønsker at etablere et nyt biogasanlæg på adressen Holmevej 98, 9640 Farsø.

      Projektet har været i offentlig fordebat, og høringssvarene er behandlet på møde i Økonomiudvalget den 3. oktober 2018. Byrådet besluttede 1. november 2018 at udsende forslag til kommuneplantillæg nr. KP17-214-006, forslag til lokalplan nr. 1086 samt miljøvurdering af planforslagene og miljøkonsekvensvurdering af det konkrete anlæg i offentlig høring. Der er kommet indsigelser, som skal inddrages ved beslutning om endelig vedtagelse.   

      
    • Forventet konsekvens

      Kommuneplantillæg

      Kommuneplantillægget udlægger området til teknisk anlæg i form af biogasanlæg. Planområdet er ca. 11,4 ha. 

      Anlægget skal udformes og indpasses i området, så det fremstår som en helhed og passer sig afdæmpet ind i det nære omgivende miljø. Bygningsanlæg skal udføres i afdæmpede materialer, i respekt og overensstemmelse med lokalområdets bygningskultur.

       

      Lokalplan

      Det samlede anlæg består af tankanlæg, plansiloer, kedelanlæg, skorstene, bygning til teknikrum, mandskabslokaler, lager m.v. 

      Reaktortanke må ikke overstige 25 meter i højden. Eftergasnings-, lager-, separations-, udkørsels- og fortanke må ikke overstige 16 meter. Øvrige bygningsanlæg må ikke overstige 20 meter. De to skorstene må ikke overstige 60 meter. 

      Bebyggelsen skal fremstå som en helhed med hensyn til materialevalg, farve m.v. Der må ikke være blanke reflekterende overflader. Bebyggelsen og anlæg skal fremstå i grålige farver, og anlæg i beton kan fremstå i betonens naturlige farve. 

      Området er i forvejen delvist afskærmet af beplantningsbælte. Dette skal bevares. Hvor der ikke er beplantningsbælte, skal der etableres et.

       

      Miljørapporterne

      Det er vurderet, at den væsentligste miljøpåvirkning er trafikbelastning. Herudover har der i miljøvurderingerne været særligt fokus på anlæggets lugtemissioner.  

      Den samlede trafik til og fra biogasanlægget vil i gennemsnit bestå af ca. 29 transporter pr. dag på hverdage og i weekender. Én tung transport (lastbil, traktor eller lign.) er defineret som én tung kørsel ind på biogasanlægget og én tung kørsel ud af anlægget.  

      I spidsbelastningsperioder, eksempelvis i forbindelse med høst, vil der være flere daglige transporter. Den maksimale trafikbelastning forventes at være ca. 72 transporter/døgn, som primært forventes i forbindelse med høst (begrænset periode på ca. 2-3 uger i oktober). 

      Ved normal drift vil biogasanlægget ikke give anledning til væsentlige lugtgener i lokalområdet. Den beregnede lugtpåvirkning fra anlægget er beregnet til at være 10 LE/m3 eller derunder ved de nærmeste naboer. Således overholdes det gældende krav for lugt (maks. 10 LE/m3). 

      Borgere i og omkring Havbro har i fordebatten og høringsperioden udtrykt bekymring for risikoen for lugtgener. Lugtpåvirkningen fra anlægget er beregnet til at være 2-3 LE/m3 eller derunder i Havbro. Det betyder, at der med stor sandsynlighed vil være en meget begrænset lugtspredning til Havbro, der er beliggende ca. 2,0 km fra anlægget.

      Miljørapporterne indeholder visualiseringer af anlægget.  

       

       

      Indsigelser og indstilling til ændringer af lokalplanen 

       

      Der er indkommet indsigelser fra Haubro Sogns Beboerforening, Haubro Friskole, Danmarks Naturfredningsforening og derudover 15 adresser. Som bilag er vedlagt en oversigt med resumé af alle indsigelser med forvaltningens bemærkninger. Indsigelserne omhandler især kritik af placeringen samt bekymringer om lugt, øget trafikbelastning, ejendomsværdiforringelse, anlæggets visuelle påvirkning af landskabet.

       

      Der indstilles følgende justeringer af lokalplanen:

       

      • § 9.1 præciseres, så der ikke er tvivl om, at der er mulighed for opbevaring af afgasset biomasse indenfor planområdet.
      • § 9.2 og kortbilag 2 præciseres, så der ikke er tvivl om, at der skal etableres både vold og beplantning mod vest og nord. Planområdet skal være omgivet af både vold og beplantning til alle sider.
      • I § 6.4 om håndtering af overfladevand tilføjes, at opsamlet overfladevand også kan anvendes i processen, og ikke kun udsprinkles. Det giver god mening, at overfladevandet kan genanvendes.
      • Justering af bonusvirkningen i § 12.1. Den sammenfattende redegørelse indeholder en oversigt over de punkter i bonusvirkningen, der ændres.
      • Justering af bebyggelsens placering på kortbilag 2. Der vedlægges et nyt kortbilag 2.

       

      Justeringen af bonusvirkningen og bebyggelsens placering sker, fordi ansøger har bearbejdet projektet, og de ønsker ændringer, som gør driften mere hensigtsmæssig. Justeringen beskrives nærmere i den sammenfattende redegørelse, der er vedlagt som bilag.

       

      Det er vurderet, at der er tale om en mindre teknisk tilpasning af et i forvejen stort anlæg, og ændringerne udløser ikke krav om supplerende høring eller fornyet høring. Der er ikke tale om ny indførelse af bonusvirkning, men en teknisk tilpasning af bonusvirkningen i forhold til mere optimal drift. Det vurderes, at ændringerne ikke vil have gjort visualiseringerne væsentligt anderledes. Ændringerne medfører sandsynligvis en mindre visuel reduktion, idet omfanget af anlægget generelt komprimeres. 

       

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.  

       

      
    • Lovgrundlag

      Planlovens kapitel 4, 5 og 6.

      Miljøvurderingsloven

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral. 

       

      
    • Procesplan

      Efter endelig vedtagelse offentliggøres planen, hvorefter den vil være gældende.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at kommuneplantillægget vedtages uden ændringer,
      • at lokalplanen vedtages med de foreslåede justeringer og
      • at den sammenfattende redegørelse godkendes.

      
    • Beslutning

      Administrationens indstilling anbefales godkendt med bemærkning om, at Teknik- og Miljøudvalget er  særligt opmærksom på de trafikale forhold jf. forvaltningens bemærkninger til pkt. 1.2 i bilag 5.

       

      Kirsten Moesgaard underettede om mulig inhabilitet grundet involvering i ejendomshandel.

      Teknik- og Miljøudvalget erklærede Kirsten Moesgaard for inhabil.

      
    • Bilag

      Forslag til lokalplan nr. 1086 - den version, der behandles politisk

      Miljørapport med visualiseringer og forside - version der sendes i offentlig høring

      Miljøkonsekvensrapport med visualiseringer - version der udsendes i offentlig høring

      Sammenfattende redegørelse planlægning for Biogasanlæg

      Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger.pdf

      Forslag til Kommuneplantillæg - den version, der behandles politisk

      DN kommuneplantillæg

      DN lokalplan

      DN miljørapporter

      Alle indsigelser samlet uden DN

      Nyt kortbilag 2 til endeligt vedtaget lokalplan

      
    
  • 20.
    Endelig godkendelse - Spildevandsplan 2019-2024

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 06.00.05-P16-60-18

      Sagsbeh.: Lise Buchreitz

      
    • Resume

      Forvaltningen har i samarbejde med Vesthimmerlands Vand A/S udarbejdet en ny spildevandsplan 2019-2024 for Vesthimmerlands Kommune. Den har i høringsperioden haft titlen Spildevandsplan 2018-2022.

       

      
    • Baggrund

      Spildevandsplan 2019-2024 har til formål at sammenfatte viden om den nuværende status for spildevandsområdet i Vesthimmerlands Kommune og beskrive den fremtidige håndtering af spildevand. Igennem spildevandsplanen sikres et fælles grundlag for de kommende års administration af spildevandsområdet i kommunen. 

      Spildevandsplanen, der nu ligger på en elektronisk platform, fastlægger derved rammerne for, hvordan borgere og virksomheder skal håndtere deres spildevand. Planen beskriver også de områder, hvor der sker ændringer af de nuværende kloakforhold indenfor planperioden 2019-2024. Planen er dermed en vigtig information til grundejere om fremtidige omkostninger til kloak. De primære ændringer i planperioden er vist i nedenstående tabel efterfulgt af en beskrivelse.

      Desuden indeholder Spildevandsplan 2019-2024 en række miljø- og servicemål, der har det overordnede mål at fastholde en sikker afledning af spildevand af hensyn til borgernes sundhed og samtidigt medvirke til at forbedre vandkvaliteten i recipienterne og beskytte grundvandet.

      Endelig har det været et ønske med denne spildevandsplan at beskrive en række snitflader i mellem Vesthimmerlands Vand A/S og Vesthimmerlands Kommune i forhold til administration og service indenfor spildevandsområdet.

      Et forslag til planen blev på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 4. juni 2018 sendt i offentlig høring i 8 uger fra 7. juni 2018 - 2. august 2018.  

       

      
    • Forventet konsekvens

       I spildevandsplanen er beskrevet en lang række tiltag, som fremgår af nedenstående tabel: 

       

      Separatkloakeringen i Aalestrup vil fortsætte frem til 2022. Dermed stopper udledningen af opspædet spildevand til Simested Å ved store regnhændelser.

      I spildevandsplan 2012-2020 var Fjelsø og Klotrup udlagt til at skulle separatkloakeres. Dette ændres med denne plan så Fjelsø og Klotrup forbliver fælleskloakeret. Dette sker på baggrund af forsyningens undersøgelser af kloaknettet i 2017 og afledningsforholdene fra byen.

      En del af Løgstør var i spildevandsplan 2012-2020 planlagt separatkloakeret. Dette udskydes med denne plan til perioden 2023-2027. Det sker på baggrund af forsyningens undersøgelser af kloaknettet i 2017 samt et ønske om at byerne, som leder spildevand mod Løgstør separatkloakeres først.

      Ydermere vil der i planperioden være fokus på at sikre kloaksystemet langs Løgstør Havn i situationer med kraftig regn og samtidig høj vandstand i fjorden.

      Separatkloakeringen i Overlade er allerede påbegyndt og fortsætter i planperioden, da kloaknettet er nedslidt. Desuden stoppes udledningen af opspædet spildevand til Katmosen ved store regnhændelser. 

      Ravnstrup vil blive separatkloakeret i planperioden, og separatkloakeringen i Ranum vil blive påbegyndt, da kloaknettene er nedslidte og desuden for at stoppe udledninger af opspædet spildevand til recipienterne.  

      Resten af de tætbebyggede sommerhusområder i Illeris, Ertebølle og Hvalpsund spildevandskloakeres i planperioden. Formålet med at spildevandskloakere resten af sommerhusområdet er dels at fremtidssikre sommerhusene, og dels at lave en helhedsorienteret løsning i sammenhæng med resten af sommerhusområderne. Ydermere har mange af ejendommene gamle og utidssvarende spildevandsanlæg. I Hvalpsund gøres det også for at sikre rent badevand, hvor der i dag ses problemer ved badestationen Hessel.

      Kolonihaveområdet i Aars (Himmerlandsgade 20) er udtaget af planen, så det ikke længere er omfattet af offentligt kloak med undtagelse af et fælleshus i den sydlige del af området.

      I løbet af denne planperiode vil kommunen og forsyningen i samarbejde have fokus på klimasikring og håndtering af vandmængderne fra regnvandssystemet omkring Aars og udledningerne til Halkær Ådal.

      Aars Renseanlæg planlægges nedlagt i planperioden. Spildevandet fra renseanlægget planlægges ledt via Rebild Kommune til Mariagerfjord Renseanlæg nord for Hadsund. Når projektet omkring nedlæggelse af Aars renseanlæg er helt beskrevet og endelig besluttet, vil det blive indarbejdet som et tillæg til denne spildevandsplan.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Spildevandsplanen 2019-2024 kan tilgås elektronisk via af nedenstående link eller ses i vedlagte bilag.

       

      http://vesthimmerland.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?planId=6

      Der er i høringsperioden indkommet i alt 14 høringssvar, hvor af de 12 er fra sommerhusområderne Hvalpsund, Illeris og Ertebølle. Derudover er der et høringssvar fra to borgere i Overlade samt et høringssvar fra Vesthimmerlands Vand A/S.

      Høringssvarene, forvaltningens bemærkninger og ændringer som følge af høringssvarene er vedhæftet som bilag.

      De primære indsigelser fra sommerhusområderne er at:

      1. høringen har fundet sted over sommerferien, og at planen ikke er blevet sendt til alle borgere.
      2. Vesthimmerlands Kommune ikke har undersøgt spildevandsforholdene ved sommerhusområderne tilstrækkeligt til at kunne vurdere, at der er en miljømæssig gevinst ved at kloakere sommerhusområderne.
      3. det har store økonomiske konsekvenser for borgerne at skulle kloakeres.

      Høringssvaret fra Overlade omhandler Vesthimmerlands Vand A/S’s service og procedure i forbindelse med omkloakering, hvor tilslutningspunktet til kloakken flyttes i forbindelse med kloakfornyelse.

      De primære indsigelser fra Vesthimmerlands Vand A/S er at:

      1. målsætningen om færdigkloakering af de delvist kloakerede sommerhusområder er ambitiøs, idet der er store omkostninger forbundet med denne type kloakering.
      2. Vesthimmerlands Kommune ikke har undersøgt spildevandsforholdene ved sommerhusområderne tilstrækkeligt, til at kunne vurdere at der er en miljømæssiggevinst ved at kloakere sommerhusområderne.
      3. tidsplanen ændres.
      4. kloakering af Morum er en dyr løsning i forhold til en lokal løsning.

       

      Høringssvarene har givet anledning til nogle ændringer, der er indarbejdet i planen. Dette betyder bl.a. at Morum ikke spildevandskloakeres i planperioden, som det ellers var beskrevet i forslaget. Denne ændring har været i høring hos de berørte lodsejere, uden det har givet kommentarer.

      Desuden er tidsplanen justeret.

       

      
    • Lovgrundlag

      Miljøbeskyttelseslovens § 32 og bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      Høringssvarene og ændringer har været behandlet på Teknik- og Miljøudvalgets møder den 3. september og den 26. november 2018. Udvalgets kommentarer er indarbejdet. 

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at Spildevandsplan 2019-2024 godkendes endeligt.

      
    • Beslutning

      Udsat.

      
    • Bilag

      Høringssvar og ændringer som er foretaget efter høringsperioden

      Spildevandsplan 2019-2024 endelig.pdf

      
    
  • 21.
    Igangsætning af udarbejdelse af en natur- og friluftspolitik

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:    19.03.17-P22-1-18

      Sagsbeh.: Flemming Bach

      
    • Resume

      Vesthimmerlands Kommune har i dag ikke en natur- og friluftspolitik. En sådan politik kan tjene som et væsentligt supplement til den overordnede planlægning, og tillige virke som en samlende ’paraply’ for flere andre planer som f.eks. skovpolitikken, stipolitikken osv.

       

      
    • Baggrund

      Kommunens Grønt Råd har på sit seneste møde d. 28. nov. 2018 opfordret kommunen til at udarbejde en natur- og friluftspolitik.

      Det er administrationens vurdering, at der er behov for at udarbejde en natur- og friluftspolitik. En sådan vil være rygraden i mange af kommunens bestræbelser og initiativer indenfor flere af de politiske strategiske fokusområder

      • Det gode børne- og ungeliv
      • Mest af dig
      • Godt på job

       og den vil samtidig medvirke til at sikre ensartethed i vores afgørelser om f.eks. skiltning, skovdrift, anlæggelse af stier og brug af naturområder og andre områder til sundheds-, natur- og friluftsaktiviteter.

      
    • Forventet konsekvens

      En natur- og friluftspolitik vil være et rigtig godt værktøj til at hjælpe med at nå en lang række af de mål, der er fastlagt i Byrådets Plan- og Bæredygtighedsstrategi.

      Planen vil understøtte Byrådets visioner, som de kommer til udtryk i Kommuneplanen, og den vil virke som et samlende element for mange af de planer, som Byrådet tidligere har vedtaget.

       En natur- og friluftspolitik vil være et godt værktøj, når Vesthimmerlands Kommune skal løse sin kerneopgave om at skabe værdi for borgerne.

      
    • Organisering og kommunikation

      Hvis Teknik- og Miljøudvalget vedtager at igangsætte arbejdet med en natur- og friluftspolitik, vil administrationen samle en bred gruppe af interessenter til indledende opstartsmøde omkring planens indhold og udarbejdelse.

      Interessenter er udvalgte ressourcepersoner fra kommunens administration samt Grønt Råd.

      Planen forankres i Miljø- og Økonomiforvaltningen og skal vedtages af Byrådet.

      Friluftsrådets direktør har under et besøg i kommunen i oktober 2018 tilbudt, at Friluftsrådet vil yde bistand ved opstart af arbejdet.

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Der forventes en være en mindre udgift til forplejning i forbindelse med arbejdsmøder. Denne omkostning dækkes af forvaltningens budget.

       

      
    • Procesplan

      TMU vedtager at igangsætte arbejdet med en natur- og friluftspolitik

      Første møde med deltagelse af en bred gruppe interessenter og Friluftsrådet

      Arbejdet går i gang og udkast til planen laves

      Planen sendes i høring i alle fagudvalg (og i Grønt Råd)

      Høringssvar vurderes og eventuelle ændringer i planen foretages

      Planen sendes til politisk behandling og vedtages af Byrådet ultimo 2019.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Teknik- og Miljøudvalget

       

      
    • Indstilling

      • arbejdet med udarbejdelse af en natur- og friluftspolitik sættes i gang.

      
    • Beslutning

      Administrationens indstilling godkendt.

      
    
  • 22.
    Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.: 27.00.00-P22-1-18

      Sagsbeh.: Ditte Vestergaard Olesen

       

      
    • Resume

      Kommissoriet for Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik sendes til godkendelse i Byrådet via Økonomiudvalget og fagudvalgene.

       

      
    • Baggrund

      Vesthimmerlands Kommunes nuværende Sammenhængende Børnepolitik skal revideres, da den er udarbejdet i 2012, og derfor ikke længere er retvisende for kommunens visioner og arbejde på børne- og ungeområdet. Styregruppen indstiller, at den nye politik skal være en Sammenhængende Børne- og Ungepolitik.

       

      Kommissorium er behandlet og godkendt i Direktionen den 18. december 2018.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Visionen for den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Vesthimmerlands Kommune er, at vi igennem en investering i forebyggelse, tidlig indsats, tværfaglighed samt involvering af familie, netværk og samarbejdspartnere understøtter, at børn og unge har en kulturel, værdimæssig og uddannelsesmæssig ballast. Denne ballast sikrer, at de kan træffe de rigtige valg i forhold til uddannelse, arbejdsliv, miljø og sundhed. På baggrund heraf kan børn og unge i deres senere voksenliv indgå på arbejdsmarkedet og få et liv i balance, med høj livskvalitet samt forudsætningerne for at tage ansvar for eget liv og egne handlinger.

      Formålet med den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik er, at sætte fokus på det sammenhængende, tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med børn og unge i Vesthimmerlands Kommune. Igennem dette arbejde vil vi skabe de bedst mulige betingelser for vores børn og unge, således at de oplever trivsel, sundhed, selvstændighed, glæde i hverdagen og udvikling i livet – uanset hvilke vilkår de kommer fra.  

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Udgangspunktet for udarbejdelsen af politikken vil blive borgermøder og dialogmøder, hvor der i høj grad vil være fokus på involvering af civilsamfundet og relevante professionelle samarbejdspartnere med henblik på at udfolde de fire temaer, jf. vedlagte inddragelsesstrategi.  Herudover inddrages en Referencegruppe med ledelsesrepræsentanter, jf. vedlagte kommissorium.

      I inddragelsen af civilsamfund, samarbejdspartnere og et bredt udsnit af fagområder vil der i høj grad lægges vægt på en samskabende proces; dels i udarbejdelse af politikken og dels i den efterfølgende implementeringsproces.

       

      
    • Lovgrundlag

      Lov om Social Service § 19

       

      
    • Økonomi

      Ikke aktuelt

       

      
    • Procesplan

      Se vedhæftede kommissorium samt tids- og procesplan. Det bemærkes, at kommissoriet behandles i fagudvalg, økonomiudvalg og Byråd nu, grundet længere opstartsproces end forventet.

       

      
    • Sagen afgøres i

      Byrådet via Økonomiudvalget via fagudvalgene

       

      
    • Indstilling



      Administrationen indstiller 5. februar 2019, pkt. 26:

      • at fagudvalgene indstiller, at Byrådet godkender kommissoriet for Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

       

       

      
    • Beslutning

      Administrationens indstilling anbefales godkendt.

      
    • Bilag

      Inddragelsesstrategi_Endelig

      Tidsplan 2019 (Bilag 1)_Endelig

      Kommissorium_Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik_Endelig

      
    
  • 23.
    Orientering - Status for håndtering af overfladevand i Aars

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:    06.02.00-86-18

      Sagsbeh.: Flemming Bach

      
    • Resume

      Regnvand fra Aars by tilledes Herredsbækken og medfører undertiden oversvømmelser længere nede i Halkær Å. Der etableres forsinkelsesbassiner på de større tilløb til vandløbet.

       

      
    • Baggrund

      I takt med at Aars by udbygges, stiger arealet, hvorfra regnvand skal tilledes Herredsbækken og videre til Halkær Å. Afvandingen fra arealet sker hurtigt, og det betyder, at der ved større regnhændelser sker en voldsom forøgelse af de vandmængder, der tilledes Herredsbækken.

      Dette kan bevirke oversvømmelse af vandløbsnære arealer nedstrøms Aars, og for at modvirke dette er der etableret forsinkelsesbassiner i forbindelse med de større tilløb. Hertil kommer, at der tidlligere i Nordjyllands Amts tid er forsøgt forsinkelse ved at lægge Herredsbækken tilbage i snoet tilstand. Dette er sket på 3 strækninger mellem Hans Egedes Vej og Ågårds bro og målet var, at områderne skulle optræde som vådområder.

      Det største forsinkelsesbassin er Tvebjerg Sø. Søen virker kun svagt som buffer, og det har været foreslået at ændre afløbet, så vandspejlet falder og buffervolumen dermed øges.

       

      
    • Forventet konsekvens

      Kraftige regnskyl kan medføre oversvømmelser langs Herredsbækken og Halkær Å. Det er i sig selv et naturligt forhold, som også ville ske, hvis Aars By ikke var etableret. Afviklingen af afvandingen sker imidlertid over en kortere periode i byområder. Dette forsøger man at kompensere for ved etablering af forsinkelse i form af bassiner og etablering af naturligt snoede vandløb. Indretningen af og afledningen fra Tvebjerg Sø og Skøjtesøen er ikke optimal.

      Indsætning af vandbremse i afløbet vil kunne medføre vandstandstigninger, hvilket sandsynligvis ikke vil have de store konsekvenser i Skøjtesøen, mens det ved Tvebjerg Sø ikke umiddelbart kan udelukkes at få konsekvenser for de omkringliggende huse. Omvendt vil en vandstandssænkning af Tvebjerg Sø under det nuværende niveau også kunne tænkes at få konsekvenser for husene i området. Vandstanden før den omfattende oprensning af søen lå i samme niveau som nu. For at afdække disse problematikker har forsyningen stillet i udsigt at ville igangsætte undersøgelse af dette.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Kommunen er bekendt med risikoen for oversvømmelse af arealer i Halkær Å. Ikke mindst et enkelt areal har givet opmærksomhed, idet arealet omlægges og dyrkes med kornafgrøde. Vedligeholdelse af vandløbet på strækningen følger regulativet og flere opmålinger medfører som regel ikke opgravninger af aflejringer i vandløbet.
      Store dele af overfladevand fra Aars By tilledes Aars Grøften, der forløber gennem byen via Skøjtesøen og Anlægssøen for til sidst at ende i regnvandsbassinet, Tvebjerg Sø med et areal på godt 3 ha. Hertil kommer et bufferbasin på godt en halv ha. syd for søen. Afledningen fra Tvebjerg Sø sker via et såkaldt Thomson Overfald - en afløbsindretning som afleder lidt vand ved små tilførsler og meget vand ved store tilførsler. Vandspejlet i Tvebjerg Sø ligger således stort set i samme niveau og søens buffervirkning begrænser sig til den almindelige forsinkelse af vandstrømmen og den eventuelle brug af bufferbassinet.

      Med henblik på at indbygge en større bufferkapacitet i søen har kommunen foreslået forsyningsselskabet, at etablere et passende rørudløb under nuværende udløbspunkt og hæve det nuværende udløbspunkt. Herved vil der kunne indbygges en større bufferkapacitet i søen. Kommunen ser desuden mulighed for at indbygge bufferkapacitet i Skøjtesøen ved at regulere afløbet fra søen, så niveauet i søen kan variere med op til en meter.

      Endelig er forsyningen blevet bekendt med, at der ligger et større underjordisk bassin under parkeringspladsen ved Rema. Dette bassin er ikke i brug.

       

      
    • Lovgrundlag

      Miljøbeskyttelsesloven og Vandløbsloven

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

       

      
    • Sagen afgøres i

      Teknik- og Miljøudvalget.

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning

      
    • Beslutning

      Taget til efterretning.

      
    
  • 24.
    Orientering

    • Punktoplysninger

      Sagsnr.:     00.01.10-G01-1-18

      Sagsbeh.:  Ole Helk

      
    • Resume

      Orientering til Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Baggrund

      Orientering fra administrationen vedrørende:

      • Nordjyllands Trafikselskab
      • Limfjordsrådet
      • Vesthimmerlands Forsyning
      • Naturmødet 2019 i Hirtshals fra den 23. til 25. maj
      • Lokalplan for havnearealer i Løgstør i relation til udviklingsplanen for Løgstør
      • Politianmeldelse
      • Redegørelse om omfartsvej
      • Møder med erhvervsråd/handelsstand/turistforening/Landsbyudvalget/Fritidsråd

       

      
    • Forventet konsekvens

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Organisering og kommunikation

      Ingen bemærkninger.

       

      
    • Lovgrundlag

      Ingen aktuel lovgivning.

       

      
    • Økonomi

      Udgiftsneutral.

       

      
    • Procesplan

      -

      
    • Sagen afgøres i

      Teknik- og Miljøudvalget.

       

      
    • Indstilling

      • at orienteringen tages til efterretning.

      
    • Beslutning

      Limfjordsrådet – årsberetning blev udleveret.

      Naturmødet 2019 – opfordring til at deltage.

      Lokalplan for havnearealer i Løgstør – sammenhæng med Udviklingsplan og eventuelt temamøde om videre forløb.

      Omfartsvej – økonomisk redegørelse er under udarbejdelse.

      Møder med erhvervsråd/handelsstand/turistforening/Landsbyudvalg/Fritidsråd – møderne er under planlægning og invitationer vil blive udsendt.

       

      Orienteringerne taget til efterretning.

      
    
  • 25.
    Lukket - Arealerhvervelse

    
  • 26.
    Lukket - Estimat for ressourcer

    

Selvbetjening

Alle løsninger
Møder i Teknik- og Miljøudvalget:
  • 02. december 2019
  • 04. november 2019
  • 23. oktober 2019
  • 07. oktober 2019
  • 02. september 2019
  • 12. august 2019
  • 03. juni 2019
  • 06. maj 2019
  • 01. april 2019
  • 04. marts 2019
  • 04. februar 2019
  • 24. januar 2019
  • 07. januar 2019
Tilbage til oversigt

Byrådets og udvalgenes åbne punkter

Dagsordener og referater før okt. 2018

Email til redaktør: Eva Bach

  • Borger
  • >Barn
  • >Bolig og Byggeri
  • >Ung
  • >Miljø og Natur
  • >Voksen
  • >Trafik og Veje
  • >Senior
  • >Beredskab
  • Erhverv
  • >Affald og Miljø
  • >Arbejdskraft
  • >Erhvervsservice
  • >Erhvervsstrategier
  • >Landbrug og virksomheder
  • >Tilladelser og bevillinger
  • >Udbud og Indkøb
  • >Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme
  • Kultur, Fritid og Turisme
  • >Begivenheder og Events
  • >Kultur og fritid
  • >Fritidsliv
  • >Aktiviteter for børn og unge
  • >Turisme
  • >Naturoplevelser
  • >Kultursamarbejde
  • >Prisuddelinger
  • Politik
  • >Byråd og Udvalg
  • >Politikker og Planer
  • >Råd og Nævn
  • >Visioner og Strategier
  • >Dagsordener og Referater
  • >Økonomi og Budget
  • >Høringer og Afgørelser
  • >Valg
  • Kommunen
  • >Kontakt og åbningstider
  • >Om kommunen
  • >Landsbyliv
  • >Tilflytter
  • >Presse og kommunikation
  • >Nyheder, presse og sociale medier
  • >Kommunen som arbejdsplads
  • >Fundraising og crowdfunding

Vesthimmerlands Kommune

Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Telefonnummer 99 66 70 00
post@vesthimmerland.dk 
sikkerpost@vesthimmerland.dk

CVR-nummer 29 18 94 71
Ean-numre
Øvrig kontaktinformation
Privatliv og databeskyttelse

 

Redaktørlogin

Vi anvender cookies på denne hjemmeside til at forbedre din brugeroplevelse. Ved at klikke på et link på denne side, giver du os tilladelse til at sætte cookies. Læs vores cookiepolitik