Nye retningslinjer for udbetalingen af merudgiftsgodtgørelse

Publiceret 01-06-2022

Vesthimmerlands Kommune har fastsat nye retningslinjer for udbetalingen af merudgiftsgodtgørelse efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Retningslinjerne medfører, at personer, der er i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og som er omfattet af persongruppen jf. § 6, nr. 2-5, 7, 8, 12 og 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage 1.000 kr. brutto om måneden til afholdelse af merudgifter i forbindelse med deltagelsen i et af de nævnte tilbud.

I forbindelse med afgivelse af tilbuddet, vil du blive orienteret om merudgiftsgodtgørelsen.

Der skal gøres opmærksom på, at merudgiftsgodtgørelsen eventuelt kan få betydning for din boligstøtte, og andre indkomstafhængige ydelser.