Miljøtilsyn

I kommunen fører vi tilsyn med miljøforholdene hos alle virksomheder og landbrug i Vesthimmerland. Som virksomhed skal I betale for tilsynet.

Brugerbetaling

Som virksomhed skal I betale for miljøtilsynet. Brugerbetalingen beregnes ud fra, hvor lang tid kommunen bruger på tilsynet. 

I timeforbruget indgår blandt andet tid anvendt til:

  • forberedelser inden tilsynet
  • tilsynet
  • opfølgning på tilsynet
  • rapportskrivning

Timeprisen fastsættes årligt af Miljøstyrelsen.

Såfremt vi har brug for udefrakommende tjenesteydelser (f.eks. analyser eller målinger), skal I som virksomhed betale 57,79 % af regningsbeløbet (ekskl. moms). 

Kontakt

Teknik og Miljø
Telefon: 9966 7000
Mail: teknikmiljoe@vesthimmerland.dk

Godt at vide

Nogle aktiviteter i forbindelse med et tilsyn, er ikke omfattet af brugerbetaling.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af brugerbetaling:

  • Aktiviteter efter andre dele af Miljøbeskyttelsesloven eller andre love
  • Behandling af ansøgninger om spildevandstilladelse, nedgravning af stoffer, produkter og materialer - herunder olie og kemikalier
  • Behandling af sager om olietanke (med undtagelse af håndhævelse)
  • Generel planlægning af tilsynsarbejdet eller fastlæggelse af en generel praksis
  • Generel vidensopbygning og efteruddannelse om miljøforhold, også selvom viden skal benyttes i eksempelvis jeres virksomhed
  • Dialog om ikke-regulerbare emner f.eks. frivillig miljøledelse, forebyggende miljøindsats og renere teknologi / BAT. Undtaget er, hvis dialogen er en integreret og nødvendig del af tilsyns- eller godkendelsesarbejdet
  • Kørsel
  • Selvhjælpshandlinger
  • Sagsbehandling ved behandling af klage i Miljøstyrelsen eller andre klagenævn
  • Foreninger og lignende som i overvejende grad anvendes til ikke-erhvervsmæssige fritids- og idrætsaktiviteter
  • Første tilsyn på baggrund af berettigede naboklager
  • Tilsyn og sagsbehandling med jord- og grundvandsforurening efter jordforureningsloven
  • Tilsyn på baggrund af ubegrundede naboklager over virksomheden
  • Tilsyn på jordvarmeanlæg

Som udgangspunkt fører vi tilsyn med alle typer af virksomheder og landbrug.

Vi har dog koncentreret indsatsen omkring følgende virksomhedstyper:

  • Godkendelsespligtige virksomheder
  • Husdyrbrug, der har miljøtilladelse eller -godkendelse
  • Brugerbetalingsvirksomheder
  • Smedeværksteder
  • Autoværksteder
  • Renserier
  • Mellemstore fyringsanlæg
  • Ejendomme med erhvervsmæssige dyrehold (større end 3 dyreenheder)

Som udgangspunkt er det kommunen, der fører tilsynet - nogle større virksomheder vil dog få miljøtilsyn fra Miljøstyrelsen. 

Når der er ført tilsyn, indberettes det til Miljøstyrelsen.

Ved et miljøtilsyn vurderer vi bl.a. jeres virksomheds:

  • miljøcertificering eller miljømålsætninger
  • efterlevelse af regler i love, bekendtgørelser, vejledninger og regulativer
  • håndtering og opbevaring af kemikalier og farligt affald samt risiko for spild
  • emissioner til luft, jord og vandmiljø 
  • egenkontrol/driftsjournal, indberetning af produceret og bortskaffet affald
  • godkendelser - og ser om de skal revideres

Det betyder, at vi bl.a. tjekker:

  • jeres virksomheds dokumentation for miljøcertificering og dokumentation for miljøforbedringer
  • relevante produktionsforhold, maskiner og materialer
  • risikoen for udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til luften, luftforurening med stoffer, støv og lugt, luftafkast samt renseforanstaltninger i forbindelse med udsugning
  • risikoen for udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer til kloak eller vandmiljøet, spildevand, oliebenzinudskillere, tilslutningstilladelse
  • risikoen for forurening af jord, grundvand og overfladevand ved håndtering af kemikalier og affald, tanke, herunder olietanke
  • risikoen for uheld
  • gener for omkringboende i form af støj, lugt, støv, lys, vibrationer m.v.