Gadelys

Er der et gadelys, der er defekt? Så giv os et praj via telefonen eller på vores app Borger Tip.

Oplever du defekte lysmaster eller armaturer, der ikke lyser som de skal? Så giv os et praj via telefonen eller på vores app Borger Tip.

Se, hvordan du henter og bruger app'en

Vil du ikke bruge app'en?

Så kan du kontakte det private firma, der står for vedligeholdelsen af gadelyset i Vesthimmerland.

Kontakt

Verdo Teknik A/S, Randers
Telefon indenfor normal arbejdstid (Mandag - torsdag kl. 7.00-15.30 og fredag kl. 7.00-12.00) - Telefonnummer: 8911 4900
Hasteopgaver udenfor normal arbejdstid - Telefonnummer: 8911 4900
Mail: gadelys@verdo.com

I mailen skal du oplyse dit telefonnummer, så elektrikeren kan ringe tilbage ved yderligere spørgsmål.

Hvornår er gadelyset tændt?

Fra forårsjævndøgn 21. marts til efterårsjævndøgn 21. september:

Alle dage:

  • Hver anden gadelysmast er slukket.
    De lamper der tændes, lyser fra 30 minutter efter solen er gået ned, og slukkes 15 minutter før solen står op.

Fra efterårsjævndøgn 22. september til forårsjævndøgn 20. marts.

Hverdage:

  • Alle lamper tænder: Lyset tænder i september 27 min. efter solen er gået ned. Tændtidspunktet flyttes gradvist, og tænder omkring vintersolhverv 21. december, 15 minutter efter solen er gået ned.
    Herefter aftager tændtidspunktet igen frem mod forårsjævndøgn 21. marts, hvor lyset vil tænde 30 minutter efter solen er gået ned.

  • Hver anden lampe slukker: Mellem kl. 22:30 og 06:00 - dog fredage først fra 22:45
  • Alle lamper slukker: 15 minutter før solen står op.

Lørdage, søndage og helligdage:

  • Alle lamper tænder: Som for hverdage
  • Hver anden lampe slukker: Mellem kl. 22:45 og 07:00 - dog søndage eller sidste helligdag kl. 22:30

  • Alle lamper slukker: 15 minutter før solen står op.